- Fem onde år under Fogh
- første nye plade fra det legendariske musikkollektiv siden 1978...

Årsskiftet nærmer sig. Snart har vi haft fem år under Fogh, og det bør fejres.

Det har været fem fantastiske år! Fem år med friværdi og flygtningepolitik.
Fem år, hvor ytringsfriheden blomstrede, hvor danske ambassader stod i flammer og hvor vi langt om længe atter indtog vores plads blandt verdens krigsførende nationer.

Røde Mors Rockcirkus har i den anledning rejst sig fra rullestolen for at ønske højt tillykke og begiver sig ud på en landsdækkende turné i december med et forrygende rockshow og et til lejligheden helt specielt udvalgt program med nye og gamle numre.
Af hensyn til Røde Mors høje alder - hun fylder 38 i år - medbringer orkestret egne sygeplejersker og genoplivningsudstyr. Dette bliver ingen Wigwam-tour - det bliver en tur i ilttelt!

Næsten på dato 30 år efter Røde Mor i september 1976 lavede sine sidste studieindspilninger til albummet "Hjemlig Hygge", har gruppen i november været samlet i Dansebjerg Studiet på Samsø for dér at indspille EP´en RØDE MOR 2006.

Og hvis nogen skulle tro at den lange pause havde gjort Røde Mor mildere stemt og mindre politiske end dengang, så kan de godt tro om igen. Og at dømme efter indholdet på den nye EP, vil publikum møde et band der er mindst ligeså skarpe som i storhedstiden i 70erne.

De fire sange på Røde Mor 2006 er:

1) ROTTER PÅ LOFTET: helt ny sang og en tung rocksag om dårer og dårskab i såvel det danske folketing som i Langtbortistans gader og på den amerikanske præsidentpost

2) LIL´ JOHNNYS MUND: genindspilning af Røde Mors allerførste single fra 1970.
Dengang indspillet med udelukkende akustiske instrumenter og på en 2 spors båndoptager. Her i 2006 musikalsk sat i scene med en god dosis Twin Peaks - og tekstmæssigt nærmest rystende aktuel, i en tid hvor danske soldater falder i Irak og Afghanistan som resultat af Danmarks nye status som krigsførende nation.

3) KÆFT TRIT OG RETNING: visse ting ændrer sig tilsyneladende ikke. Dem der sidder ved magten ser helst at vi alle retter ind, accepterer tingenes tilstand og i det hele taget holder kæft - men det kunne jo være anderledes. Sangen er tidligere indspillet til Røde Mors ´75-album "Linie 3", men spilles her som en saftig og kraftig honky tonk-boogie.

4) CIRKUS MILI: gammel Røde Mor live-favorit der aldrig har været indspillet før. Som titlen antyder en kraftig kritik af våbenlobby og krigsmagere - her i en splittergal gøglerudgave som Dr. Strangelove ville have elsket den

Røde Mor 2006 EPen er indspillet i Dansebjerg Studiet på Samsø og efterfølgende mixet i Medley i København.

Produceret af Poul Martin Bonde og Søren Mikkelsen.

Røde Mor 2006 udkom digitalt den 27.11 og de fire tracks er til salg på downloadportalen www.urban-payload.dk - den fysiske single udkommer op til decemberturen og vil bl.a. blive solgt ved koncerterne.

Besætningen på tur og CD bliver ud over de originale røde mødre:
Peter Ingemann, Henrik Strube,
Lars Trier og Troels Trier og Jens Breum, som assisterer bag trommerne.

Torsdag d. 7. december, Rødovre, Viften
Fredag d. 8. december / Næstved, Grønnegades Kaserne
Lørdag d. 9. december / Odense, Magasinet
Søndag d.10. december, Hjørring, Sysseltinget
Tirsdag d.12. december, Århus, Voxhall
Onsdag d.13. december, KBH, Store Vega
Fredag d.15. december, Birkerød, Mantziusgården
Lørdag d.16. december, Ålborg, Skråen

Digital Download fra Urban-Play

Kan købes gennem KARMA MUSIC og GUF butikkerne