BETONHJERTET, 1975 : RØDE MOR's 8xCD BOXSÆT

VELKOMMEN I RØDE MOR's ROCKCIRKUS:
En Velkomstmelodi

ILDHOVEDET
Ib Sylvester er en almindelig ung mand, opvokset i betonjunglen og bekendt med det moderne storbysamfunds hårde vilkår. Han er en af os. Nummeret ILDHOVEDET er et cirkusnummer, der ikke er med på albummet, men som fandtes i Rockshowet BETONHJERTET.

BETONHJERTET
Her skildres Sylvesters miljø, forstaden han lever i. Sangen er en kærlighedserklæring til det moderne kollektive samfund.

Solen går ned bag ved jernbanesporene
fodgængergaden er øde og tom
Men pulsslag blir ved i motorvejsbroernes
konstruktion af fantastisk beton

Et S-tog standser og skifter mandskab
og busser og taxaer kommer og går
Maskiner og mennesker fylder mit landskab
og strømmer så længe betonhjertet slår

Hvor skal vi gå
hvis betonhjertet går i stå
Jeg lytter og hører
betonhjertet slå

Neon blir tændt og i P-husets huler
høres der af og til lyden af skridt
Mit landskab fyldes af mørket som skjuler
forstadens højhuse lidt efter lidt

Men hjertet vil slå sig gennem natten
vi spiser og elsker - tar ud og tar hjem
Bevæges i byernes blodkarnet af den
bankende puls som driver os frem

Hvor skal vi gå
hvis betonhjertet går i stå
Jeg lytter og hører
betonhjertet slå

KØLEDISKEN
Samfundet er et indskrænket system, hvis indbyggere umenneskeliggøres under tilpasningsprocessen. Sylvester er på indkøb i betonbyens supermarked -.

Jeg står i et supermarked
og ser på en køledisk
ned i en vrimmel af grønsager
frosne muskler og fisk

Ha - sikke et liv de har der
de maltrakterede dyr
parterede ænder - poularder
i melboller og garnityr

Først bliver de født på maskine
så bliver de fodret på skift
de æder og vokser sig fede
på kemikalier og gift

Så bliver de slagtet - sorteret
og pakket ind i plastic
stemplet og standardiseret
og endelig blir de sendt væk

Og ender lissom os andre
i et grydeklart paradis
fede og velsoignerede
men de har et blik som er koldt som is

SYV TIL FIRE

Sylvester er fabriksarbejder. De kapitalistiske produktionsformer påtvinger arbejderen symptomer, der får ham til at tage sig ud som et psykiatrisk tilfælde. En psykotisk patient har for eksempel ingen kontakt med omverdenen og reagerer ikke på den. Det samme gælder for Sylvester i arbejdstiden.

Han står som forstenet i lyset bag glasdørens rude
i neonrørenes blå og livløse skin
Lyset og lydene om ham er lukket ude
han står i et tomrum hvor ingen impusler når ind

Han kan ikke tale ikke se han kan ingenting høre
sanseindtrykkene standses som af en mur
En sygdom har lukket øjne og mund og ører
en sygdom har lukket sig om ham som et bur

Ingen kontakt - al forbindelse er afbrudt
tabt for verden - de sidste signaler opbrugt

Men selv i dette tomrum lever han videre
en mekanik en refleks holder kroppen i gang
Som en robot som et ur med optrukket fjeder
gør han én bestemt bevægelse dagen lang

Det er ikke svært at stille en diagnose
han fremviser alle symptomer på psykose
Du tror han er fortabt men nu standser fabrikkens spektakel
han tar beskyttelsesmasken af du ka høre hvad han siger

Og alle symptomer forsvinder som ved et mirakel
for sygdommen varer kun fra syv til fire

URET

Sangen beskriver Sylvesters familiære baggrund og viser småborgerskabets og mellemklassens afmægtighed over for kapitalen. Sylvesters far bliver pensioneret og får et selvoptrækkende ur som tak for lang og trofast tjeneste.

Her er din løn for at ha slidt dig op:
et ur som selv kan trække sig op
Et selvoptrækkende ur skal du ha
du har 50 års jubilæum i dag

Det er en dejlig afskedsmiddag du får
spis den men pas på dit mavesår
Du rejser dig og siger: Det er alt for galt
selv om du godt ved den middag har du selv betalt

Ja nu er det endelig blevet din tur
til at få det selvoptrækkende ur
:/: Det er en dejlig ting at få
et ur som altid selv kan gå :/:

Her er talen fra din direktør
du har hørt den tale mange gange før
Han tager den samme skuffe ud
hver gang hans arbejdskraft skal skiftes ud

Kollegerne skåler de løfter deres glas
og tænker på hvem der skal ha din plads
De smiler til dig over flæskestegen
nu hvor du ikke mer står i vejen

Ja nu er det endelig blevet din tur
til at få det selvoptrækkende ur
Det er en dejlig ting at få
et ur som altid selv kan gå
Det er en dejlig ting at få
nu hvor du selv er sat i stå

WEEKEND

Sylvester er glad, han har fri. Hans liv er opdelt i arbejde og fritid, men de to ting har ikke meget med hinanden at gøre.

Weekend weekend jeg har fri
jeg har to døgn til at leve i
Jeg har en weekend som skal slås ihjel
jeg har to døgn hvor jeg kan finde mig selv

Og jeg trænger til at finde mig selv
jeg trænger til at være lidt individuel
Men først skal jeg ud og ha en lille én
og jeg skal ha én til det andet ben

Arbejde og fritid er to forskellige ting
så derfor er jeg to forskellige personer som går frit omkring

Weekend jeg er mig selv og jeg er fri
Weekend jeg har to døgn til at leve i

Jeg tar en genstand jeg tar to jeg tar tre
Det er sjovt men jeg synes jeg begynder at se
det hele i et lidt større perspektiv
Jeg begynder at se en mening med mit liv
Jeg vil finde mig selv koste hvad det vil
jeg har nerver af stål og jeg har viljen der skal til
Jeg drikker og tænker og drikker igen - jeg bliver ved
der er ingenting som kan slå mig ned

Jeg drikker øl jeg drikker snaps jeg drikker vin
og jeg synes bestemt jeg begynder at finde melodien

Jeg ssser mig ssselv i tredobbelt forklaret skær
hovsa - er det ikke mig sssom sssidder der?
Jo - sørme er det det!

Se - der sidder en virkelig pragtfuld mand
se han bevæger sig så elegant
En mand som altid er sig selv
og som har fred med sig selv og sin sjæl

Et lykkeligt menneske sidder der
se han taler se han ler
se han byder kvinden op til dans
hans blik ser hendes hun ser hans

Se de danser tangodans de hvirvler rundt
Men nej! Pas på! De snubler og han falder tungt

Se han er bevidstløs - alt blir sort
se de bærer ham bort

Søndag morgen jeg ser på mit ur
jeg rystes af opstød min mave er sur
Jeg har tabt melodien mellem tømmermænd
og i morgen er det hverdag igen

Jeg har hverdag og weekend jeg skal leve i
jeg plages derfor konstant af skizofreni
Håbløse jagter på mig selv
- hjernemasse slået ihjel

Arbejde og fritid er to forskellige ting
så derfor er jeg to forskellige personer som går frit omkring

En weekend er kort en uge er alt for lang
jeg nåede det heller ikke denne gang

TO SJÆLE SAMME ENSOMHED

Sylvesters manglende oplevelse af identitet gør det svært for ham at få et forhold til andre mennesker. Af og til tar han sig sammen og opsøger dem. På en restaurant træffer han en pige. Hun er lisså ensom som han selv -.

Jeg kan se på dit ansigt du er træt
og dine øjne afslører du har grædt
Og selv om din mund nu adlyder dig og ler
så ved jeg godt hvorfor vi to mødes her

Du må kunne regne ud jeg har det lissom du
så hvorfor ikke lisså godt la maskerne falde nu
Men nej du fortsætter og jeg tror jeg ved hvorfor
det spil du spiller er et spil som jeg forstår

To sjæle samme ensomhed
en uro som bliver ved og ved
giv mig én at dele ensomheden med

Kroppene har danset og mundene har spist
musikken den er standset men ritualet endnu ikke forbi

Du læner dig mod mig og hvisker: skal vi gå
og vi ved godt hvad hinanden tænker på

Mens vi taler undgår du mit blik
i øvrigt bruger jeg selv samme trick
På den måde undgår jeg at tænke på jeg ved
at det som vi har sammen er den samme ensomhed

To sjæle samme ensomhed
en uro som bliver ved og ved
giv mig én at dele ensomheden med

BREVET

Hans elskede forlader ham. Samfundets konkurrencevilkår afspejles i alt for høj grad i deres forhold. Sylvester erkender det, men kan ingenting stille op.

Det er fredag aften - der er længe åbent
det er sent da han kommer hjem
Han sætter nøglen i låsen
åbner døren og går ind

Entreen er tom - hendes tøj er borte
han lammes af en pludselig skræk
Skabene gaber tomme og sorte
og han ved hun er væk

På sofabordet ligger et brev
han hoster nervøst - han er hæs
udenpå står: Det er længe siden at jeg skrev
det her men prøv at læs -

To skal man være jeg synes det er rigtigt
men jeg synes også det er svært
Og spørgsmålet er om det er så vigtigt
at tabet af frihed er det værd

Min elskede jeg går fra dig du
og jeg ved det bliver hårdt for dig
Men sådan som sagerne står lige nu
er det dig eller mig

Jeg ved du vasker op - jeg ved du laver mad
og trøster mig når jeg er træt
Men hvis vi to skal følges ad
må vi leve ned lige ret

Og det gør vi ikke - nej
inderst inde er du traditionel
Du vil herske over mig
fordi du ikke kan beherske dig selv

To skal man være det er rigtigt
men friheden den er størst
Hvis vi skal ha frihed er det vigtigt
at lighed kommer først

Han sidder stille med brevet ved bordet
det blir mørkt - men han er ligeglad
I mørket kan han ikke læse ordene
men han kan dem udenad.

Ja - han vender og drejer ordene
han siger dem igen og igen
Så trækker han skuffen ud af bordet
og tar papir og kuglepen

Han skriver: Min elskede farvel
du skal vide jeg forstår
Inderst inde ved jeg selv
at det er rigtigt at du går

To skal man være jeg synes det er rigtigt
og jeg synes også det er svært
Og man skal leve i lighed - det er vigtigt
og vi har aldrig fået det lært

Jeg ved også der er noget i
at jeg vil herske over dig
Men jeg har tænkt på det er fordi
at der er andre der hersker over mig

Hvordan skulle vi blive lige
hvis lighed kun var for os to
Kun hvis vi alle var frie
blev vi lige vil jeg tro

Måske i kampen for frihed
ville lighed følge med
Hvis vi kæmpede sammen for frihed
blev lighed en selvfølgelighed

To skal man være det er rigtigt
og friheden den er størst
Hvis vi sammen skal ha lighed er det vigtigt
at kampen for frihed kommer først

PILLER

Vores helt begynder at gå op i sømmene. Han viser tydelige tegn på at han ikke kan tilpasses. En nat bliver det ham for meget. Han tilkalder natlægen, som giver ham beroligende piller. Første fase af samfundets behandling eller rettere:nedkæmpningen går dermed i gang.

Han løfter høfligt på hatten før han går
han siger: Undskyld mit hastværk jeg håber De forstår
jeg har så mange patienter som har det lissom De
ja faktisk lider alle af én eller anden fobi
En pilledoktor som jeg har aldrig aldrig fred
jeg kommer og går og dysser alting ned
Altid er der én eller anden som går amok
jeg gir dem piller piller piller men de får aldrig nok

Piller piller piller piller piller piller piller piller piller piller piller piller
piller skal der til
skam få den som ikke piller piller piller piller piller piller piller piller tage vil
Tag dine piller piller piller piller piller piller piller og smil
piller piller piller piller piller piller piller piller skal der til

Ikke pille næse ikke pille øre ikke pille bussemand
ikke pille ved maden ikke pille ved potten ikke pille ved den tissemand
Ikke pille ved varerne ikke pille ved pengene ikke pille ved noget som ikke er dit
kun hvis du har penge penge penge penge penge kan du pille frit

Ikke pille pille pille ved systemet ikke pille pille pille ved politik
ellers gir vi dig piller piller så du mister hvert et overblik
Ikke pille ved noget har du ikke forstået at du overhovedet ikke må pille mand
ellers får du piller piller piller piller piller indtil du kun piller ved dit pillevand

piller piller piller piller piller piller piller piller piller piller piller piller pilleri
Vi skal alle sammen ha noget at pille piller piller piller piller piller i
Og den som ikke piller piller piller piller piller piller piller piller piller må
han eller hun skal piller piller piller piller piller piller få

VELKOMMEN I RØDE MOR's ROCKCIRKUS:
Velkomstmelodi 2

FARVEL OG TAK

Sylvesters modstandskraft er nedbrudt og selvmordstankerne melder sig.

Jeg har ædt mine piller jeg er langt langt væk
jeg ligger ubevægeligt men tankerne er på træk
Jeg står lissom udenfor mig selv og ser min egen krop
for min skyld kan den rådne op

Farvel og tak for alting jeg gir op
jeg føler kræfterne har forladt min krop
Jeg har lukket mit vindue - trukket stikket ud af telefonen - låst min dør
jeg bliver liggende til jeg dør

Tak for alting
tak for alting som jeg fik
Jeg sir farvel og tak
men jeg er grebet af panik

Jeg siger skiftevis: hjælp mig
og: lad mig sejle min egen sø
Jeg er for træt til at leve
og for bange for at dø

Jeg ved godt at jeg lider af ligegyldighed
ingen ting omkring mig kommer mig rigtig ved
Jeg føler mit liv gå op og ned
men selv er jeg ikke rigtig med

Jeg opfatter det som om jeg lever på kredit
mit liv er ikke mit eget har jeg tænkt så tit
Men hvis det ikke er det må nogen ha taget mit
hvis jeg nu tar mit liv - jeg mener deres -er vi kvit

Tak for alting
tak for alting som jeg fik
Jeg sir farvel og tak
men jeg er grebet af panik

Jeg siger skiftevis: hjælp mig
og: lad mig sejle min egen sø
Jeg er for træt til at leve
og for bange for at dø

SYLVESTERS DRØM

Under forsøget på at tage livet af sig, dukker minderne fra hans tidligste liv frem - haven og huset de boede i, forældrene, bedsteforældrene, søndagene, skolen, kammeraterne og den stadigt voksende ensomhed.
Livet passerer revy for Sylvester som gulnede billeder fra et fotoalbum.

UD AF SKYGGERNE KOM DE

Men selvmord kan han alligevel ikke tage sig sammen til. Hans neurose udvikler sig til forfølgelsesvanvid. Omverdenen forvandles til en aggressiv og fjendtlig tegneserieverden.

De må ha omringet huset før daggry
for pludselig stod de der
Groteske figurer i mørket
silhuetter i solens første skær

De må ha været her længe de har lusket omkring
og skjult sig bag sten og træer
De tror de er gemt i mørket det er sindssygt
for jeg ved godt at de er der

Ud af skyggerne kom de
og det syntes som om de
var virkelighed

Anders Andland - Supermandssamfund
Fedtmuleby - ha - du gør mig skør
Små dværge ud af ventilatoren
Peter Pan op af køkkenvaskens rør

Mit hoved banker mine hænder ryster
mine tænder klaprer min mund er tør
Den Onde Fe jeg ved hun har onde hensigter
hun er bag min dør

Ud af skyggerne kom de
og det syntes som om de
var virkelighed

Det banker på døren de roder ved låsen
det er klart hvad de er ude på
Bjørnebanden har forklædt sig
de har kitler og politiuniformer på

De kommer med sprøjter og bårer og reb
det er ikke til at misforstå
Nej spændetrøjen - spændetrøjen -
giv mig ikke spændetrøjen på

Ud af skyggerne kom de
og det syntes som om de
var virkelighed

HOS LÆGEN

Anden "behandlingsfase" går i gang. Sylvester indlægges på statshospital.
Han har for sidste gang sagt farvel til vikeligheden.

HOTEL PSYKO

Sylvester behandles med elektrochok. Han falder til føje. Han er blevet en flink patient.

Velkommen i salonen
Hotel Psyko skænker sjælen ro
Der er solskin på balkonen
og i parken går folk rundt to og to
Forrest går patienterne
viklet ind i ståltråd og i reb
Bagved kommer plejerne
og holder dem i førergreb
De vil gi mig fred - de vil gi mig lykke
De vil ta vare om min psyke

De har givet mig nyt tøj
nu ligner jeg de andre her på gangen
Pyjamasbukser og en spændetrøje
med ærmer som er alt for lange
De har taget min livrem
og jeg får ingen kniv når jeg skal spise
Og det er egentlig ærgerligt nok
for de har også taget mit gebis
De vil gi mig fred - de vil gi mig lykke
De vil ta vare om min psyke

Her får man elektrochok
jeg har allerede fået seks
De siger dem ka man ikke få nok af
det sku være godt for det de kalder mit kompleks
De gør chokkene stærkere og stærkere
men alligevel hjælper det for lidt
De siger: Vi skal ha noget at mærke
vi går over til det hvide snit
De vil gi mig fred - de vil gi mig lykke
De vil ta vare om min psyke

Det var rigtigt hvad de gjorde
jeg er glad for at de har sendt mig her hen
Verden udenfor
er alt for kompliceret alt for slem
verden udenfor er vild og skør
Så gør som jeg og bliv lykkelig
bliv på Hotel Psyko til du dør!
De vil gi mig fred - de vil gi mig lykke
De vil ta vare om min psyke

VAMPYREN

Sylvester må nu formodes foreløbigt at være sat ud af spillet - og vi forlader ham her! Det, der nu interesserer os, er den egentlige årsag til Sylvesters martyrium. Sylvester er ikke den eneste. Han er blot et symptom på hele det kapitalistiske samfundssystems umenneskelighed.

Månen skinner og klokken slår tolv
han kommer til dig med blottede tænder
Du mærker hans ånde på halsen og han siger:
Vi er uadskillelige venner

Vi behøver hinanden hvisker han ømt
imens han tar dig på skødet
Vi sejler i samme båd siger han
og stikker gebisset i kødet

Han drikker dit blod han gir ingen pardon
han suger og suger og suger til du er tom

Og bagefter ligger du blodløs og bleg
og fryser i morgenstunden
Vi lever jo af hinanden siger han
og tørrer blodet af munden

Han drikker dit blod han gir ingen pardon
han suger og suger og suger til du er tom

Det er klart kapitalen behøver os
hvordan sku den klare sig uden?
Men gælder det omvendte også os
at vi ikke kan leve uden
vampyrernes tænder i huden?
:/: Kan vi ikke leve uden
vampyrernes tænder i huden? :/:

SLÅ FØRST SYLVESTER

Glem aldrig klassekampen!

SLÅ VAMPYRERNE NED

Vampyrerne er sindsbilledet på den moderne monopolkapitalisme. Kun i fællesskab kan vi bekæmpe den.

Vi kæmper en u-erklæret krig
kor: slå vampyrerne ned
En krig som vi alle deltager i
kor: slå vampyrerne ned
Det er en krig hvor ingen er neutral

Det er krigen mellem folket og kapital
kor: slå vampyrerne ned

BRØDRE LAD VÅBNENE LYNE

"Brødre, lad våbnene lyne", blev skrevet i Tagansker fængslet i Moskva i 1897 af L.P. Radin, en ung russisk revolutionær, kort før han blev sendt til en fangelejr i Siberien, hvor han døde.

Brødre, lad våbnene lyne,
slaget, det sidste, er nær.
Sejrenes dag er i syne,
brødre, for arbejdets hær.
- Sejrenes dag er i syne,
brødre, for arbejdets hær.

Andre tog magten og æren,
sliddet var levnet til os,
brødre, men arbejderhæren
byder tyrannerne trods,
- brødre, men arbejderhæren
byder tyrannerne trods.

Vi, der er kommet fra dybet,
brødre af kval uden mål,
hærdes i kampen mod krybet,
bliver som klinger af stål,
- hærdes i kampen mod krybet,
bliver som klinger af stål.

Knyt den bevæbnede næve,
- Brødre, vi kæmper for fred,
lad ej som trusler den svæve,
lad den som lyn flamme ned,
- lad ej som trusler den svæve,
lad den som lyn flamme ned.

Op nu! Det melder og maner,
tronerne styrter i grus,
under de blodrøde faner.
bygger vi fremtidens hus,
- under de blodrøde faner.
bygger vi fremtidens hus.

Tekst af Oskar Hansen 1919
Musik: Russisk studentersang

 

http://www.roedemor.dk