LINJE
3, 1974 -75 :
RØDE MOR's 8xCD BOXSÆT
MORGENSANG
Niels Brunse/Peter Ingemann
Arbejderne i Danmark er på vej til deres arbejde en smuk vintermorgen i halvfjerdserne.
Nu
ringer tusind vække ure
ved tusind mørke senge;
den hårde lyd bliver ved, den lyder
ubønhørligt længe
til lys efter lys
bliver tændt bag byens ruder,
Snart er vi på vej
ad blanke skinner
kolde gader,
som en flod
af folk der strømmer
mellem grå facader;
i frostmorgnen ligger
betongrå flader:
haller og fabrikker;
vi er på vej -
nu strømmer mænd og kvinder
med vintertøjet på
i vinterluft så klar som glas
mod deres arbejdsplads.
Om
lidt begynder allevegne
maskinerne at buldre:
vi sælger os til det system,
vi bær på vores skuldre:
men solen står op
som himlens røde hjerte!
Nu er vi på vej
ad blanke skinner
kolde gader,
som en flod
af folk der strømmer
mellem grå facader;
i frostmorgnen ligger
betongrå flader:
haller og fabrikker;
vi er på vej -
arbejderne på værftet
i solens røde lys
begynder på den nye dag
med hårde hammerslag.
DØR
OM DØR
Troels Trier
Det moderne menneske er ensomt. Vores kendskab til omverdenen får
vi mest gennem massemedierne - vores nabo kender vi ingenting til.
Når
dagen ender
og solen i himlen hænger lavt
er hun i sit vindue
bag lampen som brænder ganske svagt
HUN læser Se og Hør og reder sit hår
HAN vasker bil i ejendommens gård
Hun ved alt om Prins Henrik
han ved alt om sine tændrør
Men hvad ved de om hinanden
selvom de bor dør om dør?
Dør om dør
selvom de bor dør om dør
Af
og til sker det
når hun tror han ikke ser det, ser hun ham
Og hans blik det strejfer
umærkeligt hendes vindueskarm
De går og tænker hver især:
Hvem mon den anden er?
Hun ved alt om -
Han
har bilen
og hun har sine blade - det er nok
Hver for sig føler de
at de er glade i deres flok
Ensomme bilister på samme vej
- læsere som læser samme blade hver for sig
Hun ved alt om -
En afgrund som skiller
et samfund som spiller dem et puds
Et samfund hvor fremmede
kan bo i det samme hus
Ensomme går de samme vej
Lever og dør hver for sig
Hun ved alt om -
HURRA
FOR ATOMKRAFTEN
Niels Brunse/Peter Ingemann
De store energiforsyningsselskaber har allerede bestemt at det
er atomkraften, der skal afløse olien, ikke andre alternative
energikilder. Vi andre har bare at sige ja tak. Her er en måde
at
sige det på.
Atomkraft,
der er sagen, det skal vi osse ha,
hvis ikke fra i morgen, så hvert fald fra i dag;
den gavner jo profitten, begejstringen den er stærk,
og der er næsten ingen fare ved så´n et lille værk.
Lad os gi vores tipoldebørn et problem,
lad og give den en chance for kræft og eksem;
når der ser sig i spejlet med brandsår og ar,
vil de sende en tanke til tipoldefar
Vi
får en bunke affald med farlig stråling ud,
men det kan ved med sindsro gå udenom, fordi
vi gemmer det i jorden og siger tak til Gud,
fordi vi selv er borte, når lortet siver ud.
Lad os gi vores tipoldebørn -
LINIE
3
Troels Trier
Store
dele af befolkningen lever et liv i isolation og fremmed-gørelse
- et resultat af kapitalismen.
Men vi vil finde et fællesskab igen og gøre op med denne
samfundsform.
Jeg
tog Linie 3 den anden dag
folk stod på og folk stod af
De sad i samme bus og kørte samme vej
alligevel sad folk lissom hver for sig.
Ingen ser hinanden, ingen siger et ord
de rør sig ikke, smiler ikke spor
En mand åbner munden,, men bliver straks genert
som om han har gjort noget helt forkert.
Ikke høre, ikke tale, ikke se
blind og døv og stum på Linie 3.
Han
mærker mine tanker, jeg mærker hans
han siger: "Ensomheden sender mig snart på Skt. Hans
Jeg føler mig som i et rumskib her
jeg har ingen kontakt med virkeligheden mer
Man skal kende hinanden for at kende sig selv
isolationen slår mig snart ihjel
Jeg prøver på må og få at blive frelst,
jeg er parat til hvad som helst -"
Ikke høre, ikke tale, ikke se
blind og døv og stum på Linie 3
Systemet
trænger til en revolution
vi må ud af vores isolation
Vi kan ingenting gøre hver for sig
vi må gøre det sammen - trække samme vej
Livet er en kamp - det er rigtigt nok
men vi vinder den kun i samlet flok
Sammen kan vi slå dem som sidder på os
det er for frihed og lighed vi skal slås
Så skal vi høre, vi skal tale, vi skal se
og så skal taget løfte sig på Linie 3!
ROTTERNE
REVOLTERER
Troels Trier
Når klassekampen skærpes har småborgerskabet tilbøjelighed til at reagere med fascisme. Det samler sig om en stærk mand og går til angreb på staten, som varetager stormonopolernes interesser. Men det småborgerlige fascistiske angreb på parlementarismen er ikke et fremskridt - det er et tilbageskridt.
En
nat hvor jeg var søvnløs gik jeg ud
Jeg så et syn som fik hårene til at rejse sig på min
hud
Sveden på min pande blev kold som is
jeg
så rotter, rotter i tusindvis
Rotter, rotter op af hvert hul
byen var fuld, fuld
Rotterne revolterer
De nægter at krepere
De vil op
Med
et skrig sprang jeg op på den nærmeste trappesten
Jeg mærked rotter, rotter som sværmede om mine ben
Mine hænder rystede, min hud blev bleg
Jeg skreg: Tag ikke i mig, tag ikke i mig
De sagde: Først går vi til Christiansborg
Vi æder det folketing med hud og hår
Rotterne …
Idet
de gik videre så de på mig en gang til
De sagde: Vi kan se på dig, vi kan spille samme spil
Føler du dig ikke også jaget og flået?
Føler du ikke at grænsen er nået?
De plukker dig skaldet hår for hår
Kom - gå med os til Christansborg
Rotterne …
Så
gik jeg efter rotterne til Danmarks folketing
om Christansborg slog millioner rotter ring
Så stod rotternes fører frem og skreg:
Folketingsmand kom ud og leg
du har regeret længe nok
kom ud og hils på rotternes flok!
Rotterne …
Så
stormede de slottet og natten var fuld af skrig
så satte de tænderne i tusind fede lig
De tog dem som frugter, tog dem som frø
for hvem kan bekæmpe rotter som skal dø
De har ryggen mod muren, de har alt at få
hvis et øjeblik de kan sætte tiden i stå
Rotterne...
Kun et syn, kun et febersyn - jeg ved det godt
Jeg ser skygger i natten og vinden når vejret er vådt
Jeg ser skygger af flammer, skygger af ild
Skygger af en rottehær som går vild
Skygger som marcherer i kloakens rør
Skygger af en orden som dør
Rotterne revolterer
De nægter at krepere
De vil op
KÆFT, TRIT OG RETNING
Troels Trier
Magthaverne ser helst at vi ikke blander os i deres forvaltning af samfundet. Derfor tilsløres magtforholdene og vi får besked om at passe os selv.
Jeg
har svært ved at sidde stille
svært ved at få det lært
Og bare jeg bevæger mig en lillebitte smule
begynder jeg at få det svært
Hver gang jeg vil gøre noget
hører jeg en stemme inde i hovedet
der siger: husk hvad du har lært
Kæft, trit og retning
den lektie den er nem
Pas på din egen forretning
og lad være med at stikke hovedet frem
Jeg
har lært at hvad end der end sker mig
skal jeg bare lade være at gøre vrøvl
De siger det slet ikke kan betale sig at gøre det
det eneste du får er bøvl
Det eneste som kan betale sig
er at lære at bide det i sig
man skal spille blind og døv
Kæft, trit og retning
den lektie den er nem
Pas din egen forretning
og lad være med at stikke hovedet frem
Men
jeg har svært ved at holde kæft
og jeg har svært ved at holde trit
For måden vi går på er jeg træt af
og kursen synes jeg er skidt
For hvem er det som bestemmer
lektien som vi aldrig glemmer?
I hvert fald ikke vi!
Kæft, trit og retning
er en lektie som må laves om
Samfundet er en forretning
som er fælles
ejendom
VAGTVÆRNSMANDEN
Henrik Strube
I butikscentrene frister velfærdssamfundet med sin overflod af
forbrugsvarer. Denne "velfærd" må om natten beskyttes
af
private lejetropper med hunde.
Storcentret
- et lukket land
dagen er forbi
frem af mørket træder han
med sin walkie-talkie
Supermarkedets tomme melodier
spiller ikke mer
kun reklamerne lyser i
:/: velfærd af beton :/:
Schäferhunden
halser ved hans side
han kan dårligt følge med
jeg har før set den bide
folk der flygter afsted
Og han er helt klædt i sort
han har ridestøvler på
det sorte læder skinner i
:/: velfærd af beton :/:
Optræk
til ballade
lyden af glas der går itu
i centrets hovedgade
har vagtværnet magten nu
Han kommer med sin schäfer
for at se hvad der er hændt
han værner og beskytter
:/: velfærd af beton :/:
ARBEJDSLØSHEDSSANG
Niels Brunse/Henrik Strube
Politikerne taler meget om at bekæmpe arbejdsløsheden og
krisen. Men økonomiske kriser er et uundgåeligt træk
ved den kapitalistiske produktionsmåde.
Nu
er de gode tider ikke mer så gode;
det er svært at få det til at løbe rundt.
Men sir til os: hvis vi nu ska komme på fode,
er lidt arbejdsløshed faktisk ganske sundt.
Hvem er skyld i krisen?
Ikke vi!
Hvem betaler prisen?
Det gør vi!
Ska vi finde os i den slags? Nej!
Gu ska vi ej!
Direktøren
sir til mig, nervøs og svedig:
den er gal, nu må vi til at skære ned!
Fra i overmorgen der må du gå ledig
for min profit kan ikke følge med!
Hvem er skyld i -
Slut
med al den snak om "velfærdseksplosionen"!
Det er tid at vågne op af vores døs.
Vi får ikke has på krisen, inflationen,
før vi gør kapitalismen arbejdsløs!
Hvem er skyld i