Den nuværende statsform, det borgerlige demokrati, er i virkeligheden et diktatur over arbejderklassen. Al den politiske snak om demokrati skal forhindre arbejderklassen i at afskaffe kapitalisternes private ejendomsret til de rigdomme, som masserne skaber ved deres arbejde. Når arbejderklassen afskaffer denne udbytning ved at gøre al kapital, jord og fabrikker til folkets fælles ejendom, så må den også indføre sin egen form for statsmagt: proletariatets diktatur – ikke over folket som sådan, men over den nuværende herskende klasse:borgerskabet. For kapitalister er jo også bare mennesker. De vil selvfølgelig prøve at generobre produktionsmidlerne. Og resten af borgerskabet vil selvfølgelig hjælpe til. Højtstående embedsmænd, akademikere, officerer, direktører og levebrødspolitikere tjener jo fedt på den nuværende samfunds”orden”.

Han toner frem der på skærmen
Der sidder han og dirrer en stund
Så tager han sig vældig sammen
og åbner sin slikkede mund

Hans ansigt er hærget af sorger
Hans smil er tungt som bly
Så blævrer det om hans mundvig
som en natmad med lyserød sky (og han sir:)

SPÆND LIVREMMEN IND, SPÆND LIVREMMEN IND, VIS SAMFUNDSSIND

Vores hænder de søger til bæltet
og vi gir den et par takker til
For vi vil gerne gøre alt hvad
han sir at SAMFUNDET vil

Og de må nødvendigvis passe
når det er ham der fortæller os det
For vi har selv stemt på ham og valgt ham
Men vi blir tynde og blege, mens han blir ve’ (med at sige:)

SPÆND LIVREMMEN IND, SPÆND LIVREMMEN IND, VIS SAMFUNDSSIND

Men det er lige meget hva han hedder
og det’ lige meget hvor flink han er
For det er hans rolle i spillet
der bestemmer hva han sir og gør

Hans ansigt er hærget af sorger
Han smil er tungt som bly
Men han er en pligtopfyldende borger
så han bliver sid’ne på sin vattede, lyserøde sky (og si’r:)

SPÆND LIVREMMEN IND, SPÆND LIVREMMEN IND, VIS SAMFUNDSSIND

Hør! Der er noget der knirker
når VI viser samfundssind
Nå, det er bare lyden fra dem der spænder
tyve huller ud, når vi spænder ind
For han er et fugleskræmsel
Der ska få os til at dukke os ned
så at dem der sidder på flæsket
ka sidde og mæske sig i fredag

Så tar vi da hans livrem
og ser hans stikkelsbærben
Vi lægger den om halsen på ham
og spænder den tyve huller ind

Så kommer turen til hans forædte venner
Vi tar dem i et eneste bundt
For deres livrem er så lang så lang
at den sagtens kan nå hele vejen rundt (kom så kammerater:)

SPÆND LIVREMMEN IND, SPÆND LIVREMMEN IND, VIS SAMFUNDSSIND!

Luk dette vindue