En vintermorgen fandt man markerne mellem Hørve og Svinninge dækket af fugle. Af en eller anden ukendt årsag var de i hundredevis faldet døde ned fra himlen.

En vinternat gik jeg ud
og søen den var blank af is
Ingen spor på markens hvide hud
kun månen skinned dødt i nattens dis
Da faldt en flok af fugle ned fra himlen
i et nu var luften fuld af skrig
Jeg stod forstenet midt i fuglevrimlen
- på et øjeblik var det forbi

Den sidste landed for min fod
den landed tungt som bly
Dens næb var fuldt af blod
den sagde: Vi har ædt gift eller er røget ind i en eller anden radioaktiv sky
Der er gift i maden, gift i vandet
gift i jorden, gift i hver en sø
Luften som vi flyver i er giftig
nu må selv fuglene dø

Når flokken mærker giften
så kæmper fugl mod fugl
Flokken mister driften
mod fælles mål og fælles skjul
Giften dræber solidariteten
og uden den må flokken dø
Den mister instiktet som har ledt den
og ender som vi på denne sø

Luk dette vindue