Langs landevejene, den moderne kulturs nervebaner, ligger i cafeterierne. I en af disse det 20. århundredes oasers fremmedgjorte atmosfære finder et kort, uforløst møde sted mellem en lastbilchauffør og barens servitrice.

Grillbaren lukker nu
og neonlysene går ud
Bag disken standser hun
og tørrer med sin klud
Hun tæller kassen op - papir, papir
hun lægger mønt på mønt
og tier på tier
- Grillbaren lukker nu

Hun samler glas og krus
og jeg kan se at hun er træt
Nu er det slut med pølser, chips og mos
slut med dagens ret
Men hun kan ikke rigtig komme afsted
jeg tror hun drømmer at min lastbil
tar hende med
- Grillbaren lukker nu

Ja - hun føler sikkert vibrationerne
af læder, lak og krom
Måske hun mærker eksplosionerne
- nu gløder hvert atom
Kom, vi rider væk i mit bur af blik og glas
Se - himlen fyldes
af benzin og gas
- Grillbaren lukker nu

Ja, her ved bredden af
kulturens blanke strøm
Her blir man tit bedøvet af
en hed og mærkelig drøm
Man drømmer man lever, man drømmer man ler
drømmer at man elsker
drømmer at man ser
- Grillbaren lukker nu

Her sidder jeg og der står hun
og se, mit bord det råber: kom
kom ryd mig, rør mig nu
Men nej - hendes blik er tomt
Hun ser forbi mig og drømmer kun fordi
hun hører de bløde sus af biler
som kører forbi
- Grillbaren lukker nu

Luk dette vindue