PAMPER
Troels Trier/Peter Mogensen-Troels Trier
Denne sang handler
om en arbejder, som er kommet til tops i fagforeningsapparatet.
Han er blevet købt af systemet og optræder som kapitalens
håndlanger.
Han sidder bag sit
skrivebord den lille pamper
og tænker på tiden som gik
Han sidder og drømmer om gårsdagens kampe
om sejrene han fik
Han kæmped for otte timers arbejdsdag
han hævede lønnen slag i slag
Men nu er han stået af det hårde ræs
han er blevet sat og selvtilfreds
Nu samarbejder han som de siger han skal
Fagforening - Stat - Kapital
Mens han var ung var
han vild og blodig
han var en kæmpende proletar
Nu sidder han bag skrivebordet mæt og sagtmodig
der er kun ild i hans cigar
Han gik i spidsen i mange år
nu spærrer han for udsigten der hvor han står
Hvorfor bliver han siddende og tar pladsen op?
Er han blevet alt for glad for det fede job?
Han sidder for godt på kransekagens top
han har glemt hvem det var som fik ham derop
Pamper, pamper, du
er faldet til patten
du er blevet kapitalens dreng
Men du drømmer, du drømmer uroligt om natten
du drejer dig i din seng
Du ser at tiden nærmer sig hvor du må gå
du hører folket som banker på
De råber: "Nu er det slut med at mæske sig
vi vil ikke betale din flæskesteg
Klassekampen forsinker du
Flyt dig - du står i vejen nu!"
Luk
dette vindue
|