Luk dette vindue
  URET

Sangen beskriver Sylvesters familiære baggrund og viser småborgerskabets og mellemklassens afmægtighed over for kapitalen. Sylvesters far bliver pensioneret og får et selvoptrækkende ur som tak for lang og trofast tjeneste.

Her er din løn for at ha slidt dig op:
et ur som selv kan trække sig op
Et selvoptrækkende ur skal du ha
du har 50 års jubilæum i dag

Det er en dejlig afskedsmiddag du får
spis den men pas på dit mavesår
Du rejser dig og siger: Det er alt for galt
selv om du godt ved den middag har du selv betalt

Ja nu er det endelig blevet din tur
til at få det selvoptrækkende ur
:/: Det er en dejlig ting at få
et ur som altid selv kan gå :/:

Her er talen fra din direktør
du har hørt den tale mange gange før
Han tager den samme skuffe ud
hver gang hans arbejdskraft skal skiftes ud

Kollegerne skåler de løfter deres glas
og tænker på hvem der skal ha din plads
De smiler til dig over flæskestegen
nu hvor du ikke mer står i vejen

Ja nu er det endelig blevet din tur
til at få det selvoptrækkende ur
Det er en dejlig ting at få
et ur som altid selv kan gå
Det er en dejlig ting at få
nu hvor du selv er sat i stå

Luk dette vindue