Luk dette vindue
  DET TÅRNHØJE HELVEDE
Troels Trier / Henrik Strube

Denne familie må anvende stærke stimulanser for at holde sit forsvarsberedskab oppe.
Dag og nat går videomaskinen i drengenes værelse. Her ser de skrækfilm.

Det Tårnhøje Helvede - det er mig
jeg spreder skræk og rædsel på min vej
Selv en Frankenstein blir kold og bleg
når han møder Det Tårnhøje Helvede - mig.

Navnløs rædsel - bundløs gru
byer som udslettes i ét nu
Se- uhyrer kommer fra jordens dyb
kulturer ædes op af giftigt kryb

Et menneske som torteres ihjel
et offer for en abnormt seksuel
Et barn som ædes af en haj
Det Tårnhøje Helvede - det er mig

Aldrig må du være sikker - aldrig får du fred
for så længe du er bange - kan du dirigeres med
Kom ind i mit helvede - kom og se og hør
livet er så kort - ingen ved hvornår man dør

Skrækindustrien er kynisk og kold
den gir dig din daglige dosis vold
Tro ikke at den gør det her for sjov
den opfylder et eksakt behov

Det at ha et dårligt liv
er en ting som er relativ
I en tid hvor folk får det sværere og sværere
skal de se at der er andre - der har det værre

Aldrig må du være sikker - aldrig får du fred
for så længe du er bange - kan du dirigeres med
Kom ind i mit helvede - kom og se og hør
Livet er så kort - ingen ved hvornår man dør

Luk dette vindue