Luk dette vindue
  DE HVIDE KITLERS LAND
Troels Trier

Her i de hvide kitlers land
går jeg omkring med min doktormand
Vi skal lege de mest fantastiske lege
se på blækklatter gætte gåder le og pege

Han siger jeg er en flink patient
og måler min intelligenskvotient
I dag er den næsten nede på nul
mit hoved er efterhånden eet stort hul
De har flækket min hjerne på kryds og tværs
så nu synger min sygdom på sidste vers
De har givet mig chock med strøm og insulin
så nu er jeg nok snart rask igen

Tak doktor tak for tiden som gik
tak skal du ha for den behandling jeg fik
Tak fordi du opererede mit hoved
nu er livet meget bedre end jeg troede

Ja nu har jeg det meget bedre end før
det hoved det var ved at gøre mig skør
Jeg blev sindssyg af at tænke mig om
det er meget bedre nu hvor hovedet er tomt

Luk dette vindue