HJEMLIG
HYGGE, 1976 : RØDE MOR's 8xCD BOXSÆT
DAGLIGT
BRØD
Troels Trier
(med tak til Torkel Rasmussen, Blå Tåget)
I denne
sang er vi allerede dybt inde i den hjemlige hygge. Moderen og faderen
er gået i gang med indtagelse af middagsmaden.
Langsomt
løfter hånden
servietten op mod munden
Han siger: "Ræk mig lige bearnaisen
og lidt brød."
Servietten
tørrer munden
hun tænker: "Han er i grunden
både forslugen og lidt kræsen
- han er sød."
I Danmark
har vi dagligt brød
I Danmark er der ingen nød
Mad
og væske fylder bugen
blikket vandrer rundt i stuen
dvæler ved en plet på dugen
Han er kræsen og forslugen
Luften
presser på i tarmen
Kinden rødmer let i varmen
Hun har tabt en ært på barmen
Han har stadig løftet armen
I Danmark
har vi dagligt brød
I Danmark er der ingen nød
Langsomt
sendes hånden
og servietten slipper munden
men standser ud for næsen
lissom den fortrød
Tungt falder hånden
imens manden opgir ånden:
med en blodprop i arteriekredsen
- han er død
I Danmark
har vi dagligt brød
I Danmark er der ingen nød
DET
TÅRNHØJE HELVEDE
Troels Trier / Henrik Strube
Denne
familie må anvende stærke stimulanser for at holde sit forsvarsberedskab
oppe.
Dag og nat går videomaskinen i drengenes værelse. Her ser
de skrækfilm.
Det
Tårnhøje Helvede - det er mig
jeg spreder skræk og rædsel på min vej
Selv en Frankenstein blir kold og bleg
når han møder Det Tårnhøje Helvede - mig.
Navnløs
rædsel - bundløs gru
byer som udslettes i ét nu
Se- uhyrer kommer fra jordens dyb
kulturer ædes op af giftigt kryb
Et
menneske som torteres ihjel
et offer for en abnormt seksuel
Et barn som ædes af en haj
Det Tårnhøje Helvede - det er mig
Aldrig
må du være sikker - aldrig får du fred
for så længe du er bange - kan du dirigeres med
Kom ind i mit helvede - kom og se og hør
livet er så kort - ingen ved hvornår man dør
Skrækindustrien
er kynisk og kold
den gir dig din daglige dosis vold
Tro ikke at den gør det her for sjov
den opfylder et eksakt behov
Det
at ha et dårligt liv
er en ting som er relativ
I en tid hvor folk får det sværere og sværere
skal de se at der er andre - der har det værre
Aldrig
må du være sikker - aldrig får du fred
for så længe du er bange - kan du dirigeres med
Kom ind i mit helvede - kom og se og hør
Livet er så kort - ingen ved hvornår man dør
I
EMHÆTTENS SKÆR
Troels Trier
Husets
herre er alkoholiker - i det skjulte. Her sidder han i køkkenet
og dyrker sin hemmelige last, mens resten af familien sover.
Nu
står månen op
derude bag gardinets viften
inde i min krop
der raser længslen efter giften
Jeg
kan ikke sove mer
i denne måneprojektør
Og ved køkkenbordet i emhættens skær
sidder jeg som så mange gange før
Ja
her i emhættens skær
for Gud ved hvilken gang
drages jeg atter
Af et afsindigt begær
en umættelig trang
som ingen fatter
Mod dig - bedøver - alkohol
du Rusens Dronning jeg er din
Hjælp mig - skænk mig bajer kold
og brændevin
Tanker
kommer og går
og plager min samvittighed
Og kun du forstår
forstår at gi mig fred
Og
standse denne tankestrøm
dette evige mareridt
Kun en ting kan vække mig af denne vågne drøm
- sprit
Ja
her i emhættens skær
for Gud ved hvilken gang
drages jeg atter
Af et afsindigt begær
en umættelig trang
som ingen fatter
Mod dig - bedøver - alkohol
du Rusens Dronning jeg er din
Hjælp mig - skænk mig bajer kold
og brændevin
Nu står solen op
og skinner ned i tømte glas
Og på bunden af min kop
falder tankerne på plads
Jeg
mærker søvnen er på vej
i vinden fra emhættens ventil
Men inden jeg nu lægger mig
så skal jeg bare ha én bajer til
Ja
her i emhættens skær
for Gud ved hvilken gang
drages jeg atter
Af et afsindigt begær
en umættelig trang
som ingen fatter
Mod dig - bedøver - alkohol
du Rusens Dronning jeg er din
Hjælp mig - skænk mig bajer kold
og brændevin
SMÆK
Troels Trier
Familien er fremmedgjort selv over for kroppens mest elementære
funktioner. Her har husets herre været i byen for at forsyne sig
med rekvisitter beregnet til at sætte lidt kulør på
sexuallivet.
Jeg
har altid haft et forfærdeligt problem
som har forfulgt mig siden jeg var dreng
Jeg har altid været utroligt hæmmet
min krop har lissom været mig fremmed
Mit
sexualliv har aldrig fungeret
jeg har altid været enormt frustreret
Tænk - jeg gik rundt mange år i træk
uden at vide at løsningen var: SMÆK
SMÆK
Kast dine hæmninger væk
Prøv at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
En
dag stod jeg der med min fremmede krop
og kiggede på en pornoshop
Døren gik op og en mand sagde: "Pist!
Jeg kan se på dig at du er sadist"
"Du
sku ta at gøre ligesom Passolini
et almindeligt knald er der ikke meget grin i
Vær lidt frisk
- køb dig en pisk
"Berømte personer som man taler om
har alle deres private spankingrum
Der går de rundt i gummi og læder
med pisk og håndjern og knojern og kæder"
"Den
pisk her er en meget solgt model
det er faktisk den jeg bruger selv
Og hvis De ikke får udløsning inden tre dage
så får De selvfølgelig alle pengene tilbage!"
SMÆK
Kast dine hæmninger væk
Prøv at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
Jeg
købte den meget solgte model
og cyklede straks hjem til mig selv
Jeg begyndte med at smække med tungen
så smækked jeg hunden - så smækked jeg ungen
Så
sagde jeg til min kone: "Hør min ven
nu smækker jeg dig!" Men hun smækked igen
Hun ramte mig i øjet og jeg skreg: "Av for søren!"
Så for jeg ud og så smækked jeg med døren
SMÆK
Kast dine hæmninger væk
Prøv at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
Så
pisked jeg rundt og slog mit græs
men jeg kunne slet ikke blive tilfreds
Så gav jeg pokker i alle tabuer
så for jeg hen og slog mine naboer
SMÆK
Kast dine hæmninger væk
Prøv at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
Ude
på gaden lå jeg på lur
og dem jeg fik fat i - fik streng dressur
Hele kvarteret blev slået eftertrykkeligt
jeg har sgu aldrig følt mig så fri og så lykkelig
SMÆK
Kast dine hæmninger væk
Prøv at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
Til
sidst gik jeg over til at slå på tromme
og nu ku jeg mærke jeg var lige ved at komme
Men ligesom jeg stod der og var helt exalteret
så hørte jeg en stemme der sagde: "De er arresteret"
Det
var politiet der kom
men dem slog jeg osse - så faldt de om
Det sku jeg imidlertid aldrig ha gjort
det at slå politiet er noget lort
SMÆK
Kast dine hæmninger væk
Prøv at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
Jeg blev idømt fængsel
og cellen blev lukket med smæklås og hængsel
Og der fik jeg tid til at tænke mig om
mens jeg afsonede min dom
SMÆK
Kast dine hæmninger vækVil man være sadist, må
man vide hvordan
så i fængslet der lå jeg og lagde en plan
Og da jeg blev lukket ud en dag
gik jeg straks ud og smækked én fra Christiania
Så
blev JEG nemlig gjort til betjent
og siden der har jeg haft det nemt
Når først man får uniformen på
så får man nemlig penge for at slå
SMÆK
Kast dine hæmninger væk
Prøv at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
Prøv
at vær lidt fræk
SMÆK hinanden - SMÆK
SPRAY
Troels Trier / Henrik Strube
I børneværelset
lever husets unge drenge i en verden af kunstige dufte. Et let tryk
på en spraydåse og de befinder sig i Sibiriens nåleskove.
Et tryk på en anden dåse og straks er de omgivet af orkideers
og tropiske slyngplanters kvælende dufte. Med lukkede øjne
og vidt åbne næsebor er disse drenge ustandseligt på
rejse.
Der
er en verden i spray
som man ikke kan høre eller se
En stille, lydløs verden af duft
af komprimeret, flydende luft.
Her
på fjerde sal
vandrer jeg omkring i en blomsterdal
En tung, syntetisk duft af frugt
fortrænger lugten af mug og fugt.
En
duft af blommer, en duft af viol
en duft af sommer, en duft af sol
En duft af regnvejr, en duft af sne
der er ikke den duft, der ikke fås på spray.
:/:
Spray mig her og spray mig der
når man først får begyndt kan man ikke la vær
:/:
Jeg
har ikke været ude af min seng et år
jeg gider ikke gå udenfor
Jeg har tabt mine tænder og tabt mit hår
og min krop er en kage af snavs og sår
Der er en verden i spray
som man ikke kan høre eller se
En stille, lydløs verden af duft
af komprimeret, flydende luft.
:/:
Jeg gider ikke høre, jeg gider ikke se
jeg lever i en verden af spray :/:
BOLIGHAJ
Erik Clausen / Henrik Strube
Ejendommen
hvori familien holder til, gøres til genstand for spekulation.
Det er der frit slag for inden for lovens rammer. Huset hjemsøges
af den ny ejer.
Jeg
var kun en lille fisk
men jeg har altid været frisk
Jeg har knoklet som et bæst
hele loven har jeg læst
Jeg kan den udenad
paragraffer rad på rad
skabt for os - der ejer
og ikke for en lille sølle lejer
Da
jeg var dreng sad jeg med mor
vi spillede altid Matador
Når jeg købte Bernstorffsvej sa jeg:
"Det er lige noget for mig - der vil jeg bo
som pant ka de ta en del af Nørrebro
Jeg har held - jeg har talent
over hele byen er jeg kendt!"
Haj
- haj - haj
Bolighaj
Haj - haj - haj
Bolighaj - vi har fået nok af dig
Det første jeg købte var et cykelskur
det lejed jeg ud som fuglebur
Jeg tegned en stor forsikring mod brand
så tog jeg kontakt med en pyroman
Fed erstatning - jeg købte en garage
den gav jeg en gang plastic-staffage
Jeg lejed den ud til folk fra Pakistan
400 spir - for den var godt i stand
De troede prisen var pr mand - en god fidus
så jeg fik hurtigt penge til et rigtigt hus
Haj
- haj - haj
Bolighaj
Haj - haj - haj
Bolighaj - vi har fået nok af dig
Det
var en ejendom på Nørrebro
den ku få gesjæften til at gro
En lejeforhøjelse fik de første lejere ud
utætte vandrør blev stoppet med en klud
Sauna og rotter på loftet - så røg de næste
De sidste var seje - faktisk de værste
En sprang ud fra taget - ham fik jeg gjort gal
han ramte fru Holm fra anden sal
Så var der røde Madsen - dér åbned jeg bare
for gassen
Garagen den solgte jeg til sanering
i gården hvor den lå sku der være parkering
Så nu var der penge til en kraftig modernisering
Haj
- haj - haj
Bolighaj
Haj - haj - haj
Bolighaj - vi har fået nok af dig
Jeg
fik hurtigt godkendt en ny forhøjelse
at samarbejde med loven er en ren fornøjelse
Og nu var tonen ikke som før
ville nogen ind - så var det mod dusør
Som altid var jeg forfulgt af held
i kælderen indrettede jeg et bordel
Men appelsinen i min turban
var alligevel da ham der Urban
kom med den ny saneringsplan
Blandt beboerne udløste det en hel orkan
de protesterede og lavede beboeraktion
Jeg måtte ha hjælp fra nærmeste politistation
Men lige da det så sortest ud stod lykken mig bi
- folketinget kom med de nye boligforlig!
Haj
- haj - haj
Bolighaj
Haj - haj - haj
Bolighaj - vi har fået nok af dig
DEN
HVIDE VULKAN
Troels Trier / Peter Ingemann
Presset af udviklingen, plaget af forestillinger om skyld og soning
og optændt af ønsket om at skabe en verden i sit eget billede:
det rene ingenting - sender familien bud efter den berømte vaskolog
Mr. Nulprocent, som her demonstrerer sin nye triumf - udrensningsmaskinen
Berufsverbot Super og vaskemidlet Den Hvide Vulkan.
Jeg
er vaskoman
og jeg er glad for Den Hvide Vulkan
Jeg vasker alt mit tøj - mit hus - min altan
Den Hvide Vulkan vasker hvidt hele dagen
Den
Hvide Vulkan - Den Hvide Vulkan
et helt guddommeligt vaskeorgan
En skummende - skinnende snehvid orkan
jeg er så glad for Den Hvide Vulkan
Den
desinficerer - den parfumerer
Den retoucherer - den sulforiserer
Den imprægnerer - den bortbarberer
Den restituerer - den fosforiserer
Den koncentrerer - den destillerer
Den akkumulerer - den dirigerer
Den avancerer - den kontrollerer
Den konstituerer - den ratificerer
Den isolerer - den passificerer
Den internerer - den steriliserer
Den brutaliserer - den tyranniserer
Den deformerer - den maltrakterer
Den mobiliserer - den strækmarcherer
Den bombarderer - den eksploderer
Den pulveriserer - den udraderer
Lad Den Hvide Vulkan regere!
Verden
er beskidt
bare tanken gir mig mareridt
Den sku dyppes i syre og skylles i sprit
livet skal vaskes blændende hvidt
Jeg er så glad for Den Hvide Vulkan
TA
PÅ LANDET
Troels Trier
Vi
tager afsked med familien. Husets Herre er sendt på en hårdt
tiltrængt ferie.
Stående i vandkanten nyder han den synkende sols sidste stråler.
Nej,
hvor er den solnedgang fantastisk
Selve solen er som bukket i neon
og skyerne som støbt i plastic
Jeg
står her og dypper syrebasserne
i vandet som er tykt af gobler
Vinden er bedøvende tung af gasserne
- det gærer så det syder og bobler
Solen
synker over fiskebankerne
og skinner ned på vandet
ned på flyvebådene og supertankerne
og oliekagerne i sandet
Jeg
er på rekreation
og jeg ville ikke bytte for en million
Det er så skønt at være på landet
det er så dejligt at være ved vandet
Nede
på kajen står gutterne
med deres fiskekroge
En har fanget en transistorradio
en anden har sgu fanget en måge
De har alle sammen hængerøv
i deres bikinitrusser
Og de har sorte rande under øjne-ne-ne
- det får man af at drikke whiskysjusser
Selv
er jeg også meget pæn
jeg ser ud som jeg var dyppet i friture
Men jeg siger: skidevære med min teint
så længe jeg er stiv af syre
Jeg
er på rekreation
og jeg ville ikke bytte for en million
Det er så skønt at være på landet
det er så dejligt at være ved vandet
Det
er så smukt med lidt bondekultur
-dansk tradition er godt nok
Pølsemanden har tyrolerbukser på
og der er sauerkraut i hans hot dog
Om
aftenen er der topløs go go
og liveshow nede på kroen
Bagefter kan man selv få lov
men jeg plejer nu at nøjes med at smide skoene
På
diskoteket er der jazzmusik
med ham dér Elvis Presley
Så får den derudaf med Rytmik
i snudetræskoer med græs i
Jeg
er på rekreation
og jeg ville ikke bytte for en million
Det er så skønt at være på landet
det er så dejligt at være ved vandet
Dét
hér, det er noget andet end livet i en by
Tænk byen gjorde mig rigtig syg
Jeg gik til min doktor og min doktor sagde:
"Ta' og ta på landet nogle dage"
Når
jeg nu kommer hjem til byen igen
Hjem til forureningen
Når nerverne ikke kan klare mere
så skal jeg heldigvis på landet og feriere
Jeg
er på rekreation
Og jeg vil ikke bytte for en million
Det er så skønt at vær' på landet
Det er så dejligt at vær' ved vandet
http://www.roedemor.dk