Røde Mor Katalog / historie og grafik.
www.roedemor.dk

RØDE MOR og de nye tider Hvordan opleves Røde Mors kunst i dag? For nogen sikkert som dybt naiv. Det er rigtigt, at tiden med hippiebevægelsen og ungdomsoprøret har et skær af troskyldighed. Den kommer fra overbevisningen om, at verden kan forandres, hvis du vil, og at det kan nytte at appellere til folks sunde fornuft, samvittighed - og humor. Der er sikkert for nogle et romantisk skær over det at arbejde kollektivt med kunst. Især for en generation, som er vokset op med valutaspekulanter og nyrige dot-com'ere som helte. Den gamle verdensorden med to supermagter er erstattet af en markedsstyret verden med een eneste supermagt. Berlinmuren er væk, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige lande vokser og vokser. Multinationale firmaer og alliancer dominerer over de gamle nationalstater. Den globale forurening er eksploderet. Det økologiske kollaps og drastiske klimaændringer er inden for synsvidde. Det siges igen og igen, at vi lever i individualismens tidsalder, og at det er her, friheden findes. Det skildres som progressivt og moderne at leve uden idealer og uden fællesskaber. Samfundsborgeren er reduceret til en viljesløs forbruger, som pendler mellem job, supermarked og fjernsyn, styret af en ukontrolleret og global markedsøkonomi. Kunsten dyrkes som underholdning og forretning og udfylder det tomrum, som tabet af mening og fællesskab har efterladt. De gamle ideologier giver ikke længere brugbare svar på verdens og tilværelsens spørgsmål. De politiske partier forsøger i stedet at indrette politikken efter meningsmålinger og lobbyister.   Er der nye tider på vej? Der er heldigvis mange, som holder galden flydende, deriblandt en generation af unge Attac-folk og NGOer, som er med til at skabe nye kreative politiske modeller og protest- og aktionsformer, som kan hamle op med den nye virkelighed. Også nu er der brug for en kunst og kultur, der tager uretfærdighed og magtmisbrug op, som vi gjorde det i 70-erne. Vi tror det. Vi tror, det var indignationen over uretfærdighed, solidariteten og medfølelsen med undertrykte hos os og i verden, som var med til at stoppe Vietnam-krigen, skaffe børnehaver, SU, forlanger ligeløn osv. Vi tror, at bevidstheden om at kunne ændre samfundsforholdene og energien til at organisere sig og være aktiv, ofte blev formet og formidlet af kunsten, snarere end som resultat af dybe samfundsanalyser.En kunst, som kommenterer udviklingen og mobiliserer. I Røde Mor fandt vi forbilleder i bl.a. 30-ernes kunst og politik. På samme måde kan en ny generation af kritiske aktivister måske finde inspiration i tiden før yuppierne og børnsmæglerne. Der ligger stadig god energi i det, som mange vil kalde naivt og politisk utopi. Og vi tror tiden atter råber på satire og solidaritet, og handling. RØDE MOR, foråret 2002 : Røde Mor udstiller Grafik i Kunsthallen - Brandts Klædefabrik i Odense: Udstillingen åbner 5. dec 2003

Katalog, udgivet i forbindelse med udstilling på Den sorte Diamant, København, foråret 2002. Copyright: Røde Mor og Olav Harsløf Redaktion og layout: Thomas Kruse Published by Dansk Plakatmuseum, Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergsvej 7, DK- 8230 Åbyhøj. Narayana Press, DK -8300 Odder ISBN 87-90552-11-3 1. oplag: 1000 stk, marts 2002 MANIFEST. Kunst og klassekamp har tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre. Men i virkeligheden er kunst og klasse uadskillelige begreber. cccccI tidligere samfund havde hver klasse sin kunst. Undertrykkerne og de undertrykte havde hver sin kunst, som gav dem identitet. Men kunsthistorien fortæller os kun om de herskende klassers kunst, for det er de herskende, der har skrevet historien. cccccNår der i vores samfund tilsyneladende kun findes én kunst - den borgerlige - er det fordi borgerskabet har taget monopol endog på kunsten og kulturen. Der laves finkulturel kunst for borgerskabet, mens arbejderne holdes nede med underholdning og reklame. cccccSåledes fungerer kulturmonopolet som et middel til at befæste borgerskabets magt og udbrede den borgerlige ideologi i arbejderklassen. Den borgerlige kunstner deltager - hvadenten han vil det eller ej, og hvadenten han er sig det bevidst eller ej - i denne undertrykkelse. cccccVi vil derimod stille vores kunst til rådighed for arbejderklassen og være med til at skabe en politisk, proletarisk kunst. cccccVed politisk kunst forstår vi en kunst, der beskriver samfundsforholdene og tager politisk stilling. Ved proletarisk kunst forstår vi en kunst, som indtager et - i marxistisk forstand - proletarisk standpunkt. cccccDen politiske, proletariske kunstners opgave er at føre klassekamp på det kulturelle område. Vi skal hindre udbredelsen af den herskende ideologi i de klasser, der står over for kapitalen. cccccVi vil skabe en kunst, der er med til at give arbejderklassen identitet. En kunst, der er et våben i klassekampen. RØDE MOR, november 1974 Som det ses af datoen (Nov. 74) blev RØDE MORS manifest udsendt på et tidspunkt hvor gruppen var på vej mod den mest aktive, omfangsrige og populære periode i kunstnerkollektivets tiårige eksistens: Tegneserier, plakater, postkort og 3 sangbøger var blevet udgivet siden starten i 1969, samt 3 ep-plader, hvoraf to i forbindelse med sangbøgerne. Desuden 3 LP'er, som var i gang med at etablere gruppen i underholdningsbranchen, ikke mindst på grund af et stadig udbygget spektakulært sceneshow, som på det tidspunkt var enestående i dansk kulturliv, og som fik musikgruppens popularitet til at blive meget stor både i Norge og Sverige. 5 år senere var det slut. Ikke sådan at forstå, at alt samarbejde mellem de forskellige medlemmer af kollektivet ophørte, det beviser alene oprettelsen af RØDE MORS fond, som med plakatsalg, pladesalg og diverse former for royalties i en periode over 10 år kunne uddele RØDE MORS pris til kunstnere af antiborgerligt tilsnit, hvilket i musikalsk sammenhæng blev stadigt vanskeligere op gennem de såkaldte "Fattigfirsere." Tiden for bevægelser indenfor den folkelige del af kunstverdenen var forbi. Yuppie generationen tog over med effektivitet og økonomisk overbevisning. Ord som proletar blev et mere udbredt skældsord end det var før, indtil det sammen med udtryk som arbejder og arbejderbevægelse med socialdemokratiets borgerliggørelse og venstrefløjens manglende sammenhold forsvandt ud af det danske sprog. Den såkaldte kommunisme i de lande som påstod at have den, havde resulteret i manglende personlig frihed for befolkningerne, og det blev efterhånden trættende at skulle forsvare systemers knægtelse af den ytringsfrihed, som venstrefløjen havde i Danmark. Nøjagtig samme vej gik det for de svenske og norske alternative musikbevægelser. Hele den vestlige verden jublede over Berlin murens fald, og jubelen var så høj og varede så længe, at man i glædesrusen ikke fik lagt mærke til, hvor hurtigt internationale forbrydersyndikater fik gjort sig gældende i det tidligere Sovjet og vasalstater. Eller også har man (vi) bedre kunnet forholde os afslappet til det. Det har jo været penge og ikke ideologier, det har drejet sig om. Vi lever nu i et samfund hvor penge er selve målet i stedet for midlet. Når det begynder at gå op for de mange, bliver der grundlag for et nyt RØDE MOR. Det behøver ikke at vare så længe... Erik Kramshøj, marts 2002

HANOIAKTIONEN Plakat for studenterrådene ved de danske universiteter. sept. 1969 Den største del af vores produktion er fremstillet til politiske aktioner og på bestilling af politiske grupper. Denne plakat blev lavet til Hanoi-aktionen i 1969- en fælles aktion for studenterrådene ved de danske universiteter. Gennem de år,vi har arbejdet i Røde Mor, har Vietnamkrigen været supereksponent for imperialistisk magtmisbrug. Den har stået på så længe, at mange finder temaet trivielt!! (Kollektive billeder 1972)

CHE En af tidens helte, som nærmest fik martystatus efter at være myrdet i Bolivia, var argentineen Ernesto Che Guevara. Che Guevara havde deltaget i Fidel Castros revolution I Cuba, men forlod sin ministerpost og forsøgte at starte en ny oprørsbevægelse i Latinamerika. Røde mor skrev sange om Che og gengav hans skikkelse i mange grafiske arbejder, her i en nærmest Kristuslignende kompostition.

DEN DAG AMERIKANERNE LANDEDE PÅ MÅNEN Plakat 1969 Denne plakat udtrykker, at godt nok landede amerikanerne på månen, men det vietnamesiske folks tanker sejrer. Et aftryk af dette linoleumssnit findes på kunstmuseet i Hanoi. (Røde Mor udførte i 1969, den dag amerikanerne for første gang landede på månen, et ca 150m2 stort gavlmaleri i Holbæk, som handlede om det absurde i, at verdens mange fattige lande sulter, mens de få rige lande bruger enorme summer på rumprogrammer.) (Kollektive billeder)

DANMARK - ET BILLEDDIGT 1 Plakat til Brande: Murens digtere. efteråret 1970 Midtjysk Kunstforening, som ved Kunstfondens økonomiske medvirken har fået en række gavlmalerier udført i stationabyen Brande, fik den ide at bede en række forfattere skrve digte om og til byen Brande. Disse digte blev trykt som plakater og sat op på murene rundt om i byen. Røde Mor deltog i eksperimentet med to 'billeddigte'. I Brande har man gjort en del for at få kunsten ud til folket. Men vores indtryk af kunstforeninger i det hele taget er, at deres funktion er bevarelse af den borgerlige kunst, som den er, og opretholde borgerskabets kulturmonopol. I firmaernes kunstforeninger ser man, at funktionærerne, som i firmaerne har til opgave at varetage borgerskabets økonomiske interesser, også frisk væk påtager sig at varetage borgerskabets kulturelle interesser. De lægger firmakunstforeningernes linje og undertrykker på det kraftigste arbejdernes synspunkter. Det hænder endda, at arbejderne er forbudt adgang til kunstforeningerne. (Kollektive billeder)

SOLIDARITET MED DE LAVTLØNNEDE 1--4 Plakat, foråret 1971 I foråret 1971 var hovedpunktet i overenskomstforhandlingerne lavtlønsproblemet. I forbindelse hermed lavede vi en serie plakater under parolen* solidaritet med de lavtlønnede'. Vi mener, at de illustrerer, hvordan det med sådanne sammensatte kollektive billeder kan lykkes at indbygge en dialektik, som et enkelt billede vanskeligt kan indeholde. Vi mener, at en hovedopgave for den revolutionære kunst er på den ene side at skildre den borgelige udbytning af de undertrykte klasser og folk, og på den anden side samtidig at pege på disse klasser og folk som bærere af de kommende revolutioner og skildre deres evne til at omstyrte de borgerlige samfund. Det vil være forkert udelukkende at skildre f. eks fremmedgørelsen af den danske arbejderklasse, for et tema som fremmedgørelsen er jo velkendt i den borgerlige kunst, og fungerer i kulturbilledet som noget, der skal tage kampmodet fra de undertrykte klasser. På den anden side ville det også være forkert udelukkende at skildre transport-og industriabejderne som kraftige fyre med løftet værktøj i knytnæverne, for det ville bare udtrykke: se hvor stor og sund du bliveraf at bo i velfærdsstaten Danmark. Hvis vi imidlertid bringer sådanne to skildringer af den danske arbejderklasse sammen på een plakat, får vi mulighed for både at vise undertrykkelsen og pege på vejen ud.

ROK ORK Plakat indlagt i LP'en af samme navn. 1971

TYVE ÅRS VENSKAB MED KINA dec. 1972 Røde Mor har hele tiden interesseret sig for Kina og den kinesiske socialismes udvikling. I den kinesiske topledelse findes et stort antal kunstnere - noget helt enestående i den kommunistiske verdensbevægelses historie.Vi kan derfor i de kinesiske skrifter finde store afsnit, som beskæftiger sig med kunst - først og fremmest hos Mao Tse-Tung. (Kollektive Billeder)

KVINDEKAMP ER KLASSEKAMP Plakat april 1972 for kvindeseminar arrangeret af Studenterforeningen i Århus.Kvindernes kamp mod den økonomiske og kønsmæssige undertrykkelse hænger uløseligt sammen med kampen for arbejderklassens frigørelse. Socialismen er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for kvindernes befrielse. Derfor er den specielle kvindekamp et nødvendigt led i den moderne socialisme. (Kollektive billeder)

NEJ TIL EEC Plakat. Efteråret 1972 Vor indsats under EEC-kampagnen var målt med vores kapacitet alt for ringe. Vi var her, ligesom i øvrigt store dele af venstrefløjen var det, lammet af principielle overvejelser, som ikke blev løst. Vores mål er at lave en proletarisk kunst - en kunst som henvender sig til arbejderklassen og den socialistisk orienterede del af mellemlagene. Det blev imidlertid hurtigt klart, at netop disse grupper i stor udstrækning ville stemme nej til EEC og at propaganda lagt an på dem ville være overflødig. På den anden side lykkedes det os aldrig at få lagt en strategi for, hvordan vi skulle henvende os til det småborgerskab, som ville komme til at afgøre valget. (kollektive billeder)

MARCH VENSTRE OM Plakat indlagt i Røde Mors LP Ta hva der er dit. December 1972 Hvor musikken ved andre lejligheder har været et supplement til plakatudstillingerne, er denne plakat et supplement til en grammofonplade med Røde Mors sange. Pladerne kommer i betydeligt større oplag end plakater normalt gør. Og ved at lægge plakater ind sammen med pladerne får vi lejlighed til at få grafikken ud til et stort publikum. ( Kollektive billeder)

HVERDAGSBILLEDER 4 Plakater til udstilling i Vejle 1974. Ved udformningen af Røde Mors bidrag til Hverdagsbilleder blev den kritik, som tidligere års kollektive plakater var udsat for, taget op. I stedet for den billedmæssige polarisering, gruppen stræbte efter ved at blande mange motiver og forskellige medlemmers snit, som ofte gav spændende, men også rodede og uklare budskaber, er her forsøgt at fortælle en enkel næsten universel historie om forurening, unyttig industri og folkelig kultur. Plakaten Sikkerhed på arbejdspladsen er bygget over en meget omtalt ulykke på Lindøværftet.

DU DRØMMER OM SVÆRDET fra LPen Rok Ork. 1970 Der er i Troels Triers sange et poetisk univers, som både er vildt, grotesk og smukt. Da Røde Mor kollektivet jo ikke var specielt literært skolet, fortæller det en del om den måde, vi forvaltede den kollektive kritik og begreberne om kunst for proletariatet på. Den forklarende manchet til sangen siger kort: Om de strenge drømme og forudanelser, der dukker op over horisonten, når du går på stranden i sommervinden. Tekst og musik: Troels Trier Din sommer går din sommer går så langsomt De fede piger på stranden siger farvel Du drømmer om guld gir den gamle drøm om velfærd Det bløde vand du leger vildt med bølgen Du går på strandens sten mens vinden leger i dit hår Du drømmer om stål du drømmer om dit land i fare   En vind så tung en duft af sommer om dit ansigt En sol så rød din tørst den slukker du i vin Du drømmer om ild drømmer dine byer brænder Du går på luften dør en gylden død i skønhed De gyldne veje åbner sig for dig Du drømmer om sværdet pistolens mund den kysser du

CHILEKOMITEEN Plakat for Chile 1973. Det CIAstøttede kup mod den demokratisk valgte præsident i Chile, Salvador Allende blev gennemført af Pinochets militærjunta. Overalt i Verden var det anledning til politiske protestdemonstrationer og solidaritetsarbejde. Og debatten om hvorvidt det er muligt at gennemføre socialistiske forandringer af samfundet med parlamentariske midler blev aktualiseret. Denne plakat blev med flere ændringer trykt i flere oplag, med både dansk og norsk tekst.

KVINDER ER DEN HALVE VERDEN Plakat 1975 Denne Plakat er et eksempel på hvordan Røde Mor ændrede den kollektive arbejdsproces.i den senere periode. Hvor vi tidligere diskuterede og besluttede alt i gruppen, fra tema, billedideer og skitser, og til det konkrete skærearbejde, prøvetrykning og sluttelig montering af de forskellige billeder sammen til en helhed, overdrog kollektivet nu skitse- og skærarbejdet til en enkelt fra grafikgruppen. Det endelig udkast blev stadig godkendt af kollektivet inden trykning. Fordelene var flere: dels var arbejdsgangen hurtigere og mere smidig, dels opnåede vi et mere sammenhængende grafisk udtryk. Vi krediterede i øvrigt igen den enkelte med at signere med navn på plakaten,- samtidig med Røde Mor logo. Kvindebevægelse og kvindepolitik udgjorde en særdeles vigtig del af tidens debatter og aktiviteter. Plakaten 'Kvinder er den halve verden' ,med et Mao-Tse-tung citat , blev hurtigt en moderne klassiker. Den blev trykt i så mange oplag, at de originale linoleumsklicher blev slidt op, og der måtte fremstilles metalklicheer. De sidste oplag blev i øvrigt trykt i offset-teknik. På den måde oplevede vi i løbet af 70erne ved siden af den politiske udvikling samfundets overgng fra traditionel industriproduktion til starten den informationsteknologiske revolution.

FOLKET SEJRER Plakat 1975 I løbet af foråret 1975 faldt det amerikanske marionetstyre og deres kæmpemæssige krigsmaskine sammen i Sydvietnam. FNL og regulære tropper fra Nordvietnam befriede Saigon og samlede hele landet.Den vietnamesiske frihedskrig havde varet siden modstanden mod Japans besættelse under 2. Verdenskrig. En utrolig fornemmelse var det for alle, at opleve det lille bondeland Vietnam vinde over Verdens største supermagt. Plakaten fortæller i en klar kronologisk opbygning om fokets lange vej mod frihed og selvbestemmelse.

STØT FOLKEBEVÆGELSEN TIL ANGOLAS BEFRIELSE Plakat 1975 De enkelte billeder i denne plakat er alle skåret af Yukari Ochiai. Hun havde gennem alle årene i Røde Mor et særligt engagement i forholdene i Den 3. Verden. Hun havde mulighed for at rejse en del, idet hendes mand arbejdede med dokumentarfilm om urbanisering, forurening osv i denne del af verden. Denne plakat skildrer genopbygnigen, sundhedsarbejde og undervisning i de befriede områder i Angola.

Thomas Kruse I fronten med Kataloget Thomas Kruse har skrevet detaljeret om Røde Mor's politiske tilhørssted. Klik her for at komme hen til siderne. Åbner i et selvstændigt vindue Link til Troels Trier Til toppen

http://www.roedemor.dk