|
Katalog,
udgivet i forbindelse med udstilling på Den sorte Diamant, København,
foråret 2002.
Copyright: Røde Mor og Olav Harsløf
Redaktion og layout: Thomas Kruse
Published by Dansk Plakatmuseum, Åby Bibliotek,
Ludvig Feilbergsvej 7, DK- 8230 Åbyhøj.
Narayana
Press, DK -8300 Odder
ISBN 87-90552-11-3
1.
oplag: 1000 stk, marts 2002
MANIFEST.
Kunst og klassekamp har tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre.
Men i virkeligheden er kunst og klasse uadskillelige begreber.
cccccI tidligere samfund havde hver klasse
sin kunst. Undertrykkerne og de undertrykte havde hver sin kunst, som
gav dem identitet. Men kunsthistorien fortæller os kun om de herskende
klassers kunst, for det er de herskende, der har skrevet historien.
cccccNår der i vores samfund tilsyneladende
kun findes én kunst - den borgerlige - er det fordi borgerskabet
har taget monopol endog på kunsten og kulturen. Der laves finkulturel
kunst for borgerskabet, mens arbejderne holdes nede med underholdning
og reklame.
cccccSåledes fungerer kulturmonopolet
som et middel til at befæste borgerskabets magt og udbrede den borgerlige
ideologi i arbejderklassen. Den borgerlige kunstner deltager - hvadenten
han vil det eller ej, og hvadenten han er sig det bevidst eller ej - i
denne undertrykkelse.
cccccVi vil derimod stille vores kunst til
rådighed for arbejderklassen og være med til at skabe en politisk,
proletarisk kunst.
cccccVed politisk kunst forstår vi
en kunst, der beskriver samfundsforholdene og tager politisk stilling.
Ved proletarisk kunst forstår vi en kunst, som indtager et - i marxistisk
forstand - proletarisk standpunkt.
cccccDen politiske, proletariske kunstners
opgave er at føre klassekamp på det kulturelle område.
Vi skal hindre udbredelsen af den herskende ideologi i de klasser, der
står over for kapitalen.
cccccVi vil skabe en kunst, der er med til
at give arbejderklassen identitet. En kunst, der er et våben i klassekampen.
RØDE
MOR, november 1974
 |
Som
det ses af datoen (Nov. 74) blev RØDE MORS manifest udsendt
på et tidspunkt hvor gruppen var på vej mod den mest
aktive, omfangsrige og populære periode i kunstnerkollektivets
tiårige eksistens: Tegneserier, plakater, postkort og 3
sangbøger var blevet udgivet siden starten i 1969, samt
3 ep-plader, hvoraf to i forbindelse med sangbøgerne. Desuden
3 LP'er, som var i gang med at etablere gruppen i underholdningsbranchen,
ikke mindst på grund af et stadig udbygget spektakulært
sceneshow, som på det tidspunkt var enestående i dansk
kulturliv, og som fik musikgruppens popularitet til at blive meget
stor både i Norge og Sverige.
5 år senere var det slut. Ikke sådan at forstå,
at alt samarbejde mellem de forskellige medlemmer af kollektivet
ophørte, det beviser alene oprettelsen af RØDE MORS
fond, som med plakatsalg, pladesalg og diverse former for royalties
i en periode over 10 år kunne uddele RØDE MORS pris
til kunstnere af antiborgerligt tilsnit, hvilket i musikalsk sammenhæng
blev stadigt vanskeligere op gennem de såkaldte "Fattigfirsere."
Tiden for bevægelser indenfor den folkelige del af kunstverdenen
var forbi. Yuppie generationen tog over med effektivitet og økonomisk
overbevisning. Ord som proletar blev et mere udbredt skældsord
end det var før, indtil det sammen med udtryk som arbejder
og arbejderbevægelse med socialdemokratiets borgerliggørelse
og venstrefløjens manglende sammenhold forsvandt ud af
det danske sprog. Den såkaldte kommunisme i de lande som
påstod at have den, havde resulteret i manglende personlig
frihed for befolkningerne, og det blev efterhånden trættende
at skulle forsvare systemers knægtelse af den ytringsfrihed,
som venstrefløjen havde i Danmark. Nøjagtig samme
vej gik det for de svenske og norske alternative musikbevægelser.
Hele den vestlige verden jublede over Berlin murens fald, og jubelen
var så høj og varede så længe, at man
i glædesrusen ikke fik lagt mærke til, hvor hurtigt
internationale forbrydersyndikater fik gjort sig gældende
i det tidligere Sovjet og vasalstater. Eller også har man
(vi) bedre kunnet forholde os afslappet til det. Det har jo været
penge og ikke ideologier, det har drejet sig om. Vi lever nu i
et samfund hvor penge er selve målet i stedet for midlet.
Når det begynder at gå op for de mange, bliver der
grundlag for et nyt RØDE MOR. Det behøver ikke at
vare så længe...
Erik
Kramshøj, marts 2002 |
|