|
Alle
sangtekster kan læses her een efter een uden besvær. |
JOHNNY
GENNEM ILD OG VAND EMI
5394212 01:
Fuglen
Over Rio Grande
|
JOHNNY GENNEM ILD OG VAND. (1970) Denne bemærkelsesværdige EP blev musikgruppens første pladeudgivelse fra en flok musikere, som med een undtagelse gjorde detteher for fornøjelsens skyld. Undtagelsen var guitaristen Steen Mørch, som også gjorde det for fornøjelsens skyld, men som i virkeligheden hed Lars Trier og var i gang med en uddannelse på musikkonservatoriet, og som af hensyn til nogle forældede konservatorieregler valgte at bruge pseudonym, indtil han kort tid efter udgivelsen af Johnny gennem ild og vand opdagede, at det ikke mere var nødvendigt. Pladen er på mange måder enestående i dansk rockhistorie. Den blev udgivet af et nyt forlag, Demos, som opstod på initiativ fra De Danske Vietnamkommiteer. Pladen blev solgt fra Forlagets Bogcafé i København, men var ikke tilgængelig i almindelige grammofonplade forretninger. Initiativtager til EP projektet var Karsten Sommer, som var knyttet til Demos og havde produktionserfaring fra Danmarks Radios B&U afdeling. Han blev producer på pladen, og det hverv fortsatte han med indtil 1976, hvor han kom ind i selve kollektivet. Johnny gennem ild og vand blev grammofonpladehistoriens første danske Kult plade og den første dansksprogede udgivelse, som protesterede mod krigen i Viet Nam . Troels Triers raspende vokal og fortælling om Lil Johnny var lige så chokerende, som da Povl Dissing for første gang gav Åh nej mor, gi mig en hest mor, men budskabet var unægteligt et andet og trods billedsproget langt mere direkte, end det man hidtil havde hørt fra venstrefløjens troubadurer, og unge pladeekspedienter fik grå hår i hovedet over ikke at ane, hvordan de skulle få fat i den plade, som ivrige kunder spurgte efter de første mange måneder. Johnny Gennem Ild og Vand blev til gengæld langtidsholdbar, og det anslås at i tidens løb har solgt omkring 80.000 eksemplarer, hvilket må gøre den til en af de mest solgte EP plader i Danmark overhovedet. Naturligvis gav det også RØDE MOR blod på tanden... Det er værd at notere, at udgivelsen af Johnny Gennem Ild Og Vand ikke var inspireret af den svenske opblomstrende alternative musikbevægelse. Karsten Sommer præsenterede en LP med Fria Proteatren (dvs. NJA-gruppen) netop da de havde færdiggjort EPen. EP betyder Extended Playing - der var 4 numre på en EP |
ROK ORK EMI 5394222 01:
Røde Lis
|
ROK ORK (1971)
Et lille årstid efter gik Røde Mors musikgruppe i studiet igen med en ændret besætning: Troels Trier var stadig ankermand som sangskriver , sanger, guitarist, mundharmonikaspiller og violinist og Lars Trier var stadig guitarist, denne gang under eget navn mens Ole Thilo havde forladt gruppen til fordel for mere musikalsk udfordrende opgaver i jazzmusikken (Bl.a. Cadentia Nova Danica) indtil han i 1975 en overgang vendte tilbage til den politiske musikscene som medlem af FÆLLESAKKORDEN. 4 nye medlemmer trådte ind i musikgruppe. Michael Boesen på el-guitar (sav på Nylonvinden,) Finn Sørensen, bas, Jens Asbjørn Olesen, piano og harmonika og Poul Poulsen, trommer. De to førstnævnte var også sangskrivere og vokalister. Uden stilmæssigt at vælte kom Rok Ork også til at repræsentere flere stilarter i både tekst og musik. Michael Boesens sange var musikalsk stærkt påvirket af traditionel rock n roll og Finn Sørensens tekster slagsangsagtige og galgenhumoristiske. Troels Trier var musikalsk mere europæisk og (især) latinsk inspireret og teksterne havde et rigt billedsprog. Teksterne var selvfølgelig trykt og indlagt i pladens cover, som havde det karakteristiske Røde Mor logo, som skulle gå igen på samtlige produktioner, og som alle der husker 70ernes kulturliv må kunne huske. Røde mor's covers skulle også gennen gruppens 9 årige eksistens blive en væsentlig del af Røde Mors særkende med skiftende medlemmer som kunstnere, i Rok Orks tilfælde Dea Trier Mørch.Rok Ork havde stadig frivillige distributionsproblemer, idet den i lang tid kun blev solgt gennem bogcafeer. Alligevel blev den 1972s 6. mest solgte plade i Danmark . |
TA HVA DER ER DIT EMI 3594232 01:
Puh-Puh-Forbrug
|
TA HVA DER ER DIT (1972) Samtidig med at det undrende Danmark kunne undre sig over, at noget så alternativt og politisk kunne blive en at årets mest solgte LPer gik Røde Mor i studiet for at lave den 2. LP. Ikke uden ændringer. De to sangskrivere og vokalister Michael Boesen og Finn Sørensen og Jens Asbjørn Olesen havde forladt Røde Mor på grund af politiske divergenser med resten af kollektivet (noget helt almindeligt på venstrefløjen i den periode) og Poul Poulsen flyttede til Århus. Sidstnævnte indgik i musikalsk samarbejde med de toneangivne på Jazzområdet som f.eks Holger Laumann, Anne Linnet og Østjydsk Musikforsyning. Finn Sørensen forlod musikken til fordel for en karriere som fagforeningspolitiker og Jens Asbjørn Olesen og Michael Boesen danne gruppen De Røde Raketter. Herefter blev Michael Boesen i en årrække Overkaj i satiregruppen 5X Kaj. Det efterlod Røde Mor med Troels Trier som eneste sangskriver. Lars Trier skiftede delvist over til EL guitar, og multiinstrumentalist Kim Menzer kom ind som fast medlem på diverse blæseinstrumenter. På Ta Hva Der Er Dit var rockgruppen Røde Mor reelt reduceret til en trio med gæster, Bent Clausen, Jens Elbøl , mens grafik gruppen blomstrede , hvilket ses af de enkelte medlemmers bidrag til pladens omslag. Med brugen af trænede jazz - og rockmusikere, som Clausen og Elbøl og tilgangen af Kim Menzer fra Burnin Red Ivanhoe fik Ta Hva Der Er Dit et langt mere professionelt lydbillede med noget så usædvanligt som trombone ( Puh Puh Forbrug) og længere improvisatoriske forløb. Troels fordeler denne gang sin sangskrivning mellem det dystre og den satire som senere skulle udvikles i det helt store og visuelle cirkus. Grindstedværket: Første store forureningssag i Danmarkshistorien. Enhedsfrontsang:
Evergreen fællessang for forsamlinger af arbejdere frem til 1980erne
hvor begrebet udgik til fordel for ordet lønmodtager omtrent samtidig
med at proletar overgik fra en betegnelse til et sjældent brugt
anakronistisk skældsord. |
GRILLBAREN 01:
Al Magt Til Folket
|
GRILLBAREN (1973) Røde Mor får med denne LP to nye medlemmer , Peter Ingemann, bas og Peter Mogensen, trommer. Begge kommer ind i kollektivet, og det giver en fordobling af musikere , mens Kim Menzer forbliver fast musiker i rockgruppen. Både Ingemann og Mogensen kommer fra No Name som var fulgt i kølvandet på Røde Mor med politisk engagerede tekster på Deres LP Fødelandssange (Tekster af Ebbe Kløvedal Reich) i 1972. Tilgangen af Peter Ingemann gav gruppen en tiltrængt praktiker. Til trods for at han allerede var en veteran i det danske rockmiljø med medlemskab af grupper som Peter Bellis Seven sounds, Young Flowers , Mermaid og ikke mindst duoen Skousen & Ingemann (senere Musikpatruljen) havde Peter Ingemann 4/5 revisor uddannelse og et naturligt organisationstalent, som var blevet brugt i Foreningen Musik og Lys, og som nu kom Røde Mor til gode, efterhånden som live opgaverne i stadig højere grad tiltog. Der kom med andre ord orden i sagerne. På Lpen var Troels Trier primært stadig hovedsangskriveren . 2 af sangene s tekster blev skrevet af et andet medlem af kollektivet, forfatteren Niels Brunse og både Ingemann, Peter Mogensen og Lars Trier optræder som (med)komponister på 4 af sangene, og Peter Ingemann som vokalist på 2. Både musik og tekster på Grillbaren er en yderligere udvidelse af Røde Mors univers. Teksterne går fra den indledende smædevise om forhenværende statsministre (Poul Hartling og Hilmar Baunsgaard) daværende udenrigsminister (Per Hækkerup) fhv. forsvars- og justitsminister Erik Ninn-Hansen (som senere skulle få en mærkbar genkomst ) daværende statsminister Anker Jørgensen og en besynderlig skikkelse ved navn Mogens Glistrup før han havde opfundet fremmedhadet- en sang som er udpræget til titelsangen som i sin eftertænksomme afdæmpethed er lige aktuel 30 år efter. Ind imellem peger en sang som Hotel Espana direkte frem mod den ramsaltede og overdådige satire, som Røde Mor skulle komme til at stå for et par år senere. Flere direkte angreb på den småborgerlighed som i høj grad er blevet tilskrevet socialdemokratiet kommer også stadig tydeligere frem på Grillbaren. Musikalsk giver den faste bund Ingemann/Mogensen pladen en større musikalsk substans, og specielt Troels Trier bevæger sig lystigt frem og tilbage mellem forskellige genrer. Den poetiske miljø sang Fuglene er f.eks en vellykket kombination af Chilensk moderne folkesang og På Sjølunds Fagre Sletter. De enkelte musikere får også mere plads og specielt Lars Trier lyder som om han haft et kortvarigt og yderst heftigt kærlighedsforhold til den elektriske guitar. |
LINIE 3 EMI 5394252 01:
Morgensang
|
LINIE 3 (1974-75) I 1974 tager Røde Mor yderligere et kraftigt skridt i retning af det totale rockteater og Troels Trier skaber den skikkelse, som han grundlagde med Hotel Espana: Den lille klumpedumpe af en intolerant gennemsnitsdansker i flerfarvet fangedragt og iført en eftertrykkelig lang næse. Gruppen besøgte i efteråret for første gang Sverige og blev hurtigt meget populær i landet, hvor den alternative musikbevægelse var både et naturligt og meget stærkt element i svensk kulturliv. Miljøet havde også flere grupper som lavede rockteater (Nationalteatern, Fria Proteatern, Nynningen), men disse grupper var mere docerende end humoristiske. Undtagelsen Hoola Bandoola Band arbejdede kun fragmentarisk med det egentligt visuelle. Røde Mor blev en velkommen nyskabelse og formentlig også inspiration i Sverige. Da gruppen gik i studiet for at lave Linie 3 var det som regulær rockgruppe. Det jazzede element var fjernet ved Kim Menzers afgang, Troels Trier havde midlertidigt lagt sine spanske indflydelser på hylden, og havde i øvrigt et andet spor at følge som solist ved udgivelse af pladen Rosa, hvor han optræder som mere inadvendt personlige sange end hos Røde Mor. Det giver plads til gruppens nye medlem Henrik Strube som sangskriver, vokalist og som guitarist i høj grad toneangivende i det nye lydbillede. Han faldt naturligt ind da han havde spillet sammen med Peter Ingemann og Peter Mogensen i No Name. Lars Trier havde i mellemtiden lagt el-guitaren og Røde Mor på hylden for at koncentrere sig om et travlt virke som studie- og akkompagnerende musiker i et væld af genrer og med et væld af solister bl.a. Troels Trier. Siden deres medvirken i Røde Mor har der løbende været samarbejde mellem Lars Trier og Kim Menzer. På Linie 3 medvirker pianisten Lars Trolle (No Name) som gæstemusiker. Troels Trier er hovedvokalist på 4 af sangene og synger duet med Henrik Strube på titelnummeret. Strube har i øvrigt vokalen på to mere og Ingemann er sanger på indledningssangen. Interessant nok er man begyndt at synge andres sange. Troels Trier er vokalist på Brunse/Ingemann sangen Hurra for atomkraften. Parolerne er afløst af ironi; fremmedgørelse og isolation i et velfærdssamfund som er medlem af EF, men på vej ud i arbejdsløshed er væsentlige temaer i Linie 3. |
BETONHJERTET 01:
Velkommen i Røde
Mor's Cirkus
|
BETONHJERTET (1975) Dobbelt LPen som blev optaget 5. oktober 1975 i Tatuba i København som indledning på en stor turné er egentlig det endelige vendepunkt for Røde Mor. Ved indlemmelsen af komikerparret eller som de selv yndede at kalde sig, gøglerne Clausen & Petersen blev det visuelle i gruppens fremtræden legendarisk også i kredse, som var politisk uenige med dem. I modsætning til de andre i kollektivet kom Erik Clausen og Leif Petersen begge fra arbejderklassen, og var begge uddannede som håndværkere (henholdsvis maler og tømrer.) De var også begge i gang med at forsøge sig som kunstmalere, og faldt over hinanden ved en udstilling på Den Frie i København på grund af en fælles overvældende træthed af fimsen i den etablerede kunst. I lighed med, hvad resten af Røde Mor havde gang i begyndte Clausen & Petersen at lade deres udstillinger foregå på gaden og fulgte det op med gøgl i et samspil som stadig kan slå gnister 30 år efter. Røde Mor var nu ikke blot satiriske, deres humor kunne ydermere indeholde visuel komik som alle fra 5-80 år kunne grine af. Alligevel kunne historien om Ib Sylvesters liv uden problemer omsættes til en dobbelt LP, idet Troels Triers tekster både gav en fortælling om den lille mand i klemme i systemet og en række sange, som dels kunne klare sig selv, samtidig med, at de havde en tidløshed som står helt klar årtier senere. Musikerne var de samme bortset fra at pianisten Hans Verner Ottesen blev tilknyttet i stedet for Lars Trolle. Konceptet for Betonhjertet er Troels Triers, og han står for teksterne, til gengæld er musikgruppens 4 medlemmer (Henrik Strube, Peter Ingemann, Peter Mogensen og Troels Trier) samlet krediteret for musikken. Leif Petersen høres ikke på pladen, da han er en ordløs Ib Sylvester, Erik Clausen er udråber og præsentator (reciterende læge) af fænomenet Sylvester, mens Troels Trier er fortælleren og tager sig af de enkelte sange sammen med Henrik Strube og Peter Ingemann. Afslutningssangen på showet Brødre lad våbnene lyne er måske det eneste som virker lidt anakronistisk i Betonhjertet, til gengæld er det hjerte på rette sted i en naivistisk hilsen til den kvindekamp, som på det tidspunkt var godt i gang i hele Skandinavien. Kort tid efter udgivelsen ophører samarbejdet med pladeselskabet Demos. Både selskabets pladeproducer Karsten Sommer og Røde Mor beslutter at droppe samarbejdet, da Demos bliver for topstyret, og Karsten Sommer forlader forlaget til fordel for Røde Mor Kollektivet. |
HJEMLIG HYGGE EMI 5931272 01:
Dagligt Brød
|
HJEMLIG HYGGE (1976) Røde Mors sidste studieproduktion på eget pladeselskab bliver også den mest folkelige og udsendes som eneste Røde Mor produktion på cd i 1997. Hjemlig Hygge var en rock-revy som gruppen lavede i sommeren 1976 og som de gik i studiet med i september måned. Røde Mor musik- og teatergruppe var identisk med Betonhjertet, og der blev ikke brugt gæstemusikere. Troels Trier var stadig hovedskribenten med en Erik Clausen tekst og Henrik Strube som komponist med 3 sange og Peter Ingemann med 1. Troels Trier er vokalist på 4 sange, Henrik Strube på 2 og Peter Ingemann og Erik Clausen hver på 1. Det er igen den danske såkaldte gennemsnitsfamilies magelighedsdyrkelse som må stå for skud. De socialistiske paroler er væk; målet er nu i satireform at gøre opmærksom på isolationen i et velfærdssamfund. Pladen bliver på den måde nærmest profetisk, idet den teknologiske udvikling i løbet af den næste halve snes år langt skulle overgå Troels Triers mest dystre visioner, og et gensyn med TV optagelsen af Hjemlig Hygge produceret af Danmarks Radios Flemming La Cour viser at en stor del af sangene selv i den tids revyform ikke er blevet mindre aktuelle. Musikalsk er Hjemlig Hygge det nærmeste gruppen kommer på egentlig popmusik, et enkelt klassisk citat (Für Elise af Beethoven) optræder på I Emhættens skær. TV produktionen bliver lavet et år efter LPen og adskiller sig på flere punkter: Leif Petersen har en fremtrædende rolle, bl.a. i 5 (!) forskellige kvinderoller (!!) og en enkelt sang, som ikke er med på Lpen , hvor sangen Spray til gengæld ikke er med på TV produktionen. Her bruger gruppen også en ekstra guitarist, Thomas Grue (Kim Larsen's Starfuckers). |
SYLVESTERs
DRØM 01:
Sylvester's
Drøm
|
SYLVESTERs DRØM (1978) Røde Mors 2 sidste shows fra Saltlageret i København i december 1977 kom i uddrag ned på vinyl. Gruppen vidste selv, at det var slut, men holdt lav profil af hensyn til de andre planer kollektivet havde. Til lejligheden medvirkede gamle medlemmer af kollektivet (Lars Trier) og musikgruppen (Kim Menzer). Peter Mogensen var erstattet af Jens Breum (Niels Skousens gruppe) og Thomas Grue, som havde turneret med gruppen i Skandinavien det sidste halve år var med som guitarist. Pladen er blevet opfattet som en slags Greatest Hits, og den er da også retrospektiv med materiale helt tilbage fra EPen og den første Røde Mor Sangbog, to sange har ikke før været på plade (De Hvide Kitlers Land og Gå Ud Og Gør Noget Ved Det). Røde Mors musikcirkus var nået så langt som det kunne med stor popularitet også i Norge og især Sverige. Rige blev de ikke, og det havde heller ikke været meningen. Hvis musikgruppen havde overskud blev pengene investeret i andre aktiviteter, ikke mindst Røde Mor Fonden, som de næste ti år skulle komme til at støtte den efterhånden stadig mere betrængte venstrefløjs kunstneriske aktiviteter.
|
Historie
forfattet af Erik Kramshøj
|
http://www.roedemor.dk Røde Mor CD boxsæt : Historie forfattet af Erik Kramshøj |